Da Frank Adler’s søster pludselig dør, får Frank ansvaret for hendes lille datter Mary. Mary er et meget intelligent barn, men alligevel prøver Frank at give hende en så almindelig opvækst som muligt. Men det bryder Frank’s mor sig ikke om, og hun forsøger derfor at få forældrerettigheden over Mary. Det er en kamp, som Frank overhovedet ikke er klædt på til.

Endnu en gang slået til plukfisk af gallerne konkluderer de romerske legioner, at gallerne ikke er mennesker men guder, der er imod dem. Det tror Cæsar ikke på men vælger alligevel at afgøre sagen en gang for alle med et væddemål. Hvis gallerne kan klare en moderne udgave af Herkules tolv kraftprøver, falder Rom for dem. Men hvis det slår fejl blot en eneste gang, bliver de alle slaver i Rom. Gallerne slår til, og guidet og kontrolleret af den tro romer Tulius Pussenus går Asterix og Obelix i gang med prøverne.

Cæsar har indledt sit felttog mod Britannien. Det varer ikke længe før han har hele landet i et jerngreb. I en lille by holder en håndfuld modige brittere stand mod den romerske overmagt. Men de har brug for hjælp. En af byens sønner tager over kanalen for at søge hjælp hos de tapre gallere. Asterix og hans mænd ved ikke hvilket eventyr, de begiver sig ud på. I Britannien står de ikke bare overfor sørøvere og romere. De møder den mest frygtede fjende af alle. Den britiske mad.

En arkæologisk udgravning i Peru har påkaldt sig inka-indianernes vrede, og hævnen rammer blandt andre professor Tournesol, der bliver bortført til det mystiske soltempel. Tintin og kaptajn Haddock må sætte kursen mod Sydamerika for at redde deres ven fra en frygtelig skæbne. På missionen får de hjælp fra indianerdrengen Zorrino - og det modsatte af hjælp fra detektiverne Dupond & Dupont.

Michael Newman (Adam Sandler) er gift med Donna (Kate Beckinsale), og de har to dejlige børn og en hund. Det hele er pakket nydeligt ind i en mellemklasse-villa med plads til lige dele ambitioner og stress. Michael arbejder for et større arkitektfirma, der ledes af Ammer (David Hasselhoff), og Michael føler sig et eller andet sted snart berettiget til forfremmelse som partner i det firma, som han løser langt de fleste opgaver for. Ammer har større fokus på sine sekretærer end på sine bygnings-projekter. Michael ofrer sin familie, sin nattesøvn og sit talent på tegnebordet - og hvad er takken? Da han er ude for at købe en universal-fjernbetjening, møder han en ganske unik ekspedient, Morty (Christopher Walken), som forsyner ham med en ganske speciel, endnu ikke markedsført super-fjernbetjening. Med et click kan han styre alle sine elektroniske installationer - og mere til.

Jorden er ikke et rart sted efter atomkrigen. Mest ørken og få byer. En af dem er Bartertown, hvor Entity og Master/Blaster kæmper om magten. Da iskolde Max kommer til byen, øjner de begge en chance få overtaget. Men Max bestemmer selv - det skal Bartertowns befolkning og bare lige forstå.

Cæsar befaler den snu Lucullus at udtænke en plan, der kan få den eneste ubesejrede landsby i Gallien ned med nakken. Lucullus kidnapper Miraculix og sender ham mod verdens ende i en båd, tæt forfulgt af Asterix og Obelix, der må redde deres druide. De træder i land et sted, hvor maden er mærkelig, Obelix taber sit hjerte til en eksotisk pige, og Miraculix måske møder sin overmand - medicinmanden.

Tyrannen Gedren stræber efter totalt herredømme i barbarernes verden. Hun angriber byen Hablac og dræber Talismanens vogter og stjæler Talismanen.Talismanens vogters søster, Røde Sonja, rejser ud med sit magiske sværd for at få hævn og vælte Gedren af tronen.

Da familien tager afsted til bedstemor for at fejre jul, efterlader de deres ustyrlige hund Bone derhjemme. Imens de er væk, tager indbrudstyve på plyndringstogt i kvarteret, men de har ikke taget højde for Bone, der beredvilligt sætter sig for at beskytte familiens ejendele og tager kampen op mod de ubudne gæster.