Jim Graham er en britisk, forkælet møgunge, der bor i Shanghai, da byen bliver invaderet af japanerne under Anden Verdenskrig. Han bliver adskilt fra sin familie og kommer i en japansk fangelejer, der udmærker sig ved den totale mangle på stuepiger, butlere og andre tjenende ånder. Nu må Jim lære at klare sig selv. På den hårde måde.

Auggie Wren har en tobakshandel i Brooklyn. Her handler forfatteren Paul Benjamin, som efter sin kones tragiske død, har mistet al livslyst. En dag redder drengen Rashid Pauls liv. Som tak får han husly hos Paul et par dage, hvorefter han tager ud for at lede efter sin far. Bekendte fra Rashids fortid dukker i mellemtiden op hos Paul.

San Francisco, 1976. Den 15-årige Minnie tegner sin egen tegneserie og vil forfærdelig gerne prøve det dér med sex, og så betror hun alle sine forvirrede tanker til en båndoptager - en slags lyddagbog. Da hendes mor en dag har for travlt til at gå ud med sin kæreste, den 34-årige Monroe, beder hun ham tage Minnie med i stedet. På trods af aldersforskellen begynder Minnie og Monroe at flirte, og snart ender de i en meget forbudt og meget ulovlig affære sammen.

Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...

Steven Goodson har det perfekte liv – han har en fremadstormende karriere som revisor, og han er kæreste med den gudesmukke Chloe, der er enhver fyrs drøm. Lykken varer dog kun ved, indtil Steven en dag finder ud af, at Chloe er ham utro. Hele hans verden ramler på et splitsekund… Stevens ven Jack har den perfekte plan for at få ham tilbage på hesten igen: Han skal være sammen med så mange piger som muligt. Steven bruger nu alle sine surttjente penge på strippere og escortpiger – der er intet, der ser ud til at kunne stoppe Stevens afhængighed. Indtil han møder Amelia, en pige, han gik i gymnasiet med, og som han altid har været hemmeligt forelsket i… Nu dukker hun op som en frelser for at redde Steven fra hans kødlige besættelse – men kan hun?

Hannah er 14 år og skal i ottende klasse efter sommerferien. Alt tyder på, at hun går en kedsommelig ferie i møde, indtil Christoffer fra 10. dukker op. Hannah forelsker sig hovedkulds, men Christoffer er kun interesseret i sex. Hannah indser, at hvis hun vil være kæreste med Christoffer, må hun træffe et valg.