I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandledes den smukke unge mand på mærkværdig vis, og fik et ansigt som en lyserød gris. Flere år senere er han flyttet ud på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger turistskibene ud for Italiens kyst. Porco Rosso er også lidt af en “cool cat”. Han slår sig løs i nattelivet, drikker whisky, og slipper helst ikke sit elskede cigaretrør. Men en dag indhenter fortiden ham, og ikke mindst hans store kærlighed...

D-dag er vel overstået, og de amerikanske tropper har situationen under kontrol. Menig Kelly fanger en tysk major, der afslører, at guld til en værdi af 16 millioner dollars befinder sig i en fransk bank bag fjendens linier. Under en tre dages orlov samler Kelly en lille gruppe af bindegale, men hårdføre soldater, der alle er fast besluttet på at få fingrene i de mange dejlige guldbarrer.

På en landevej i ørkenen kommer otte bilister på vej på ferie ud for en oplevelse, som vender op og ned på deres planer og deres liv! Da en mystisk fremmed fortæller, hvor en stjålen skat ligger gemt, drøner de alle afsted på en vild og vanvittig jagt efter byttet og historiens største latterbrag!

Miles Monroe bliver mod sin vilje bliver nedfrosset og tøet op efter 200 år. Han vågner op til en dystopisk verden, hvor en undergrunds-bevægelse kæmper mod den undertrykkende regering. Miles er det eneste identitetsløse menneske, så han hjælper rebellerne, forklædt som en robot.

Paris, 2013. Hardcore ghettokriminalitet har fået regeringen til at isolere de belastede områder bag høje sikkerhedsmure. Damien, en kampsportsekspert fra det franske politi, er på vej ind i det ultravoldelige District 13, og han har hårdt brug for en insider! Leito hader politiet, men han er fra ghettoen og har med hurtighed og akrobatiske evner holdt sig i live... indtil nu. Pludselig skal han lege turistguide for en strømer! Og det er ikke sjovt, når hovedattraktionen er en hæsblæsende bandekrig mellem kvarterets koldblodige gangsterkonger!

Elitesoldaten Deunan Knute tager til den utopiske by Olympus. Olympus er den perfekte by hvor mennesker og Biorider lever i fuld harmoni med hinanden og hvor menneskenes ondskab er forsvundet. Men byen trues af terrorister. Menneskelige terrorister. Deunan er den perfekte og inkarnerede elitesoldat. Hende og hendes eks-partner Briaros' opgave er at få Olympus' livsvigtige serum: Applessed fra terroristerne. Men hvem har egentlig retten til det - terroristerne eller byen?

Vi befinder os i år 2018. Der findes ikke længere krig. Der er ingen kriminalitet. Det eneste der findes er... Spillet. I en verden, hvor hensynsløse kæmpefirmaer hersker enerådigt, er denne ondskabsfulde og barbariske "sport" den eneste måde, masserne kan få afløb for deres vrede og frustrationer på. Folk sidder klistret til deres tv-skærme og ser "Rollerball": en brutal sammenblanding af amerikansk fodbold, motorcross og hockey. Jonathan E. er stjernespilleren - en mand, hvis talent er til fare for ham selv. Firmaet har bortført den kvinde, Jonathan elsker, men de kan ikke stikke af med hans sjæl - selv om den djævelske direktør beder ham trække sig tilbage... ellers vil han komme til at lide på god gammeldags manér. Med sin surrealistiske billedside og sine nervepirrende action sekvenser vil Rollerball gribe dig om hjertet - og aldrig give slip!

Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.

I en nær fremtid er Jorden kontrolleret af det gigantiske firma Men-Tel. John Brennick er sammen med sin kone og søn på flugt. Men Brennick bliver fanget og placeres nu i et flugtsikkert, futuristisk computerfængsel, der går i kredsløb ude i rummet. Overvågningen er total. Brennick brænder for at gense sin familie. Men ingen er nogensinde flygtet fra dette fængsel. Før nu…

Jonathan Cross er nyeste mand på banen i den mest ekstreme af alle ekstreme sportsgrene, og han får straks status som superstjerne på grund af sine hurtige træk og flotte udseende. Men hans liv i overhalingsbanen kolliderer med virkeligheden, da han finder ud af, at ligaens ejer planlægger alvorlige ”uheld” i kampene for at få seertallet op. Nu sætter Jonathan sig som mål at udslette ejeren og hans hensynsløse sport, før kampene tager livet af ham...