Denne Richard Linklater animationsfilm er nærmest aggressivt anti-mainstream. Der er som sådan ikke noget lineært plot, vi følger en række forskellige karakterer, der filosoferer over livet og deres indbyrdes forhold. Filmen er lavet ved først at optage rigtige levende skuespiller og derefter tegne oven på billederne og derved skabe en realistisk verden i tegnefilmens univers.
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
En ung dreng bliver hos sin tante og onkel og bliver ven med sin jævnaldrende kusine. Men hans fætter begynder at vise stigende tegn på psykotisk adfærd.
11:14 følger en række forskellige personer, der på den ene eller den anden måde bliver påvirket af nogle begivenheder, der sker præcis kl. 11:14 på en tilfældig aften et sted i USA. Et røveri, et mord, nogle unge ude på ballade og en beregnende teenagetøs er blot nogle af brikkerne i dette puslespil af en film.
Sudan, 1898. Den britiske officer Harry Faversham træder tilbage, da han erfarer, at hans deling skal deltage i slaget ved Omdurman. Hans forlovede og tre venner sender ham fire fjer som symbol på hans kujonagtige adfærd. Faversham deltager imidlertid alligevel i krigen. Forklædt som araber kommer han sin tidligere deling til undsætning.
Topper Harley bor i et buddist-tempel, hans inkompetente ex-commander arbejder i det Hvide Hus, og en gruppe amerikanske gidsler i mellem-østen har brug for en redningsmand! Topper er den eneste, der kan klare opgaven, men han er seriøst optaget af sin ex-kæreste, og kun da han bliver lokket af en smuk CIA-agent, vender han tilbage til stalden. Harley og hans Hot Shots drager ud på deres hylende morsomme mission med massevis af hints til klassiske filmsekvenser, spækket med kendte skuespillere, der lige kigger forbi!
I Arizona kan indbyggerne ikke længere færdes sikkert. Hver dag dukker en brutal drag-racing bande op og terroriserer de uskyldige bilister. Nogle mister deres biler, andre deres liv. Men så ankommer en mystisk fremmed, der med sin spøgelses-agtige bil udfordrer bandemedlemmerne én efter én - altid med dødelig udgang! Når politiet kommer er den fremmede altid forsvundet. Både banden og politiet står magtesløse. For man kan ikke myrde nogen, som allerede er død!
Berlin-muren står for fald, og alle forbereder sig på en ny verdensorden. Men på Theodore Roosevelt Army Base udenfor Stuttgart oplever soldaten Ray Elwood, hvordan hans egen kolde krig er ved at blive hvidglødende. Elwood er en charmerende småsvindler; en værnepligtig, for hvem der er lykkes at omdanne sin militærtid til en blomstrende sortbørsforretning og da den nye oversergent, Lee, ankommer og har det erklærede mål at rydde op på basen, er Elwood overbevist om, at han sagtens kan klare den nytilkomne overordnede.
Narkobetjenten John Hatcher trækker sig tilbage fra sit barske job for at slappe af hos sin søster i en stille forstad til Chicago, men idyllen varer ikke længe. Ved et tilfælde havner han nemlig midt i et væbnet opgør imellem colombianske og jamaicanske narkobaroner, og de tager ikke let på den utidige indblanding. Efter et gammelt ritual dømmer de derfor Hatcher og hans familie til døden.
Drømmedæmonen Freddy Krueger genopstår fra hans tilsyneladende død, og hurtigt opsporer og dræber resten af Elm Street børnene. Men Kristen, der kan trække andre ind i hendes drømme, testamenter hendes særlige evne til veninden Alice. Alice indser hurtigt, at Freddy udnytter denne ukendte magt til at trække en ny gruppe af børn ind i hans onde domæne.
Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.
Randolph Smiley havde alt. Som værten på børneprogrammet, Rainbow Randolph, havde han en luksuslejlighed på Manhattan, berømmelse, biler, både og han modtog bestikkelse fra forældre, der gerne ville have deres børn i fjernsynet. Og samtidig vil Rainbow Randolph, der hader Smoochy, gøre alt for at komme tilbage på skærmen igen.
Hvad der begyndte som mystiske og uforklarlige lyde på familien Bells gård, blev til psykisk terror, som udartede til mishandling af den yngste datter Betsy. Familien Bell søgte efter logiske forklaringer og mistanken faldt på alle I deres nærhed, men uden resultat. Den skrækindjagende ånd fortsatte med at terrorisere familien og gav sig ikke, førend et familiemedlem var dødt. Det skulle vare helt til 1998, før man med opdagelsen af et gammelt manuskript fandt svaret på den uhyggelige gåde.
En månebeskinnet, regnvåd aften kommer søskendeparret Ellie og Jimmy roligt kørende i deres bil, da pludselig et mystisk væsen kommer farende ud fra skyggerne og rammer bilen med stor kraft, så den bliver slynget af vejen og rammer en modkørende bil med en enlig kvinde. Det lykkes Ellie og Jimmy at kæmpe sig ud af deres forulykkede bil og kravle hen for at redde kvinden i den anden bil. Men inden Jimmy får vristet hende ud, dukker det mystiske væsen op igen, flår kvinden ud af bilen og forsvinder i nattemørket. Ellie og Jimmy slipper dog fra ulykken med livet i behold - men de er for evigt berørt af den. De opdager snart, at de efter ulykken har fået nærmerst overmenneskelige kræfter, øgede sanser, og alle omkring dem synes at blive tiltrukket af dem. Det går hurtigt op for Ellie og Jimmy, at disse mystiske kræfter snart vil opsluge dem helt, så de må hurtigst muligt finde løsningen til at bryde denne forbandelse, inden det er for sent…
Denne gang suger det skumle drømmedæmon Freddy Krueger sine specielle evner fra et endnu ufødt barn, mens han efterlader lig i hobetal på sin vej. Og som om det ikke var slemt nok, er der klare tegn på, at han vil blive nærmest uovervindelig, hvis barnet bliver født. Noget må der gøres. For hele verdens skyld.