Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.

Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.

Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.

Minebyen Appaloosa terroriseres af den brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Da Bragg dræber Appaloosas sherif, hyres den omrejsende sherif Virgil Cole og hans partner Everett Hitch til at bringe lov og orden til byen. Det er ikke nogen let opgave, og den bliver ikke mindre kompliceret, da den æggende, unge enke Allison ankommer til byen.

George Washington McLintocks kvægimperium er så mægtigt, at hele den omkringliggende prærieby er opkaldt efter ham. Derfor har han også haft midlerne til at sende sin datter på college, men da Becky vender hjem fra studierne, dukker McLintocks temperamentsfulde kone, Katherine, også op efter to års fravær - og hende kunne den stolte kvægbaron ellers godt undvære.

Rocklin er en god mand at have ved hånden. han er dygtig på ranchen, men endnu bedre ved et pokerbord, og da han bliver spillet af john wayne bliver han endnu bedre. spækket med stjerner og utrolig spænding, er "tall in the saddle" en klassiker for alle western fans. sadel op med john wayne, og legenden george "gabby" hayes. historien tager sit udspring ved at rocklin står af toget, for at arbejde på en nærliggende ranch. men han har måske skjulte intentioner. en af byens store kanoner (ward bond) har sin mistanke. da støvet ligger sig i byen, har rocklin en plan, der indvolverer et par to-løbere, som er perfekte til at udøve retfærdighed.

Catherine Ballou er lige vendt hjem efter et langt skoleophold, men meget er sket siden hun forlod sin gamle far. En korrupt sheriff ser bare på, mens banditter styrer byen og prøver på at overtage Frank Ballou's gård. Hun får et råd af en medhjælper på gården (han er vidstnok halvtredsenstyvendedel indianer af én eller anden slags): Hyr en revolvermand! Det gør hun så og da hun har læst om Kid Shelleen, ja så skriver hun til ham. Men han er alt andet end hvad hun havde drømt om. Gammel, slidt, brugt og lugter fælt!