Jerbanebaronen Morton hyrer en flok lejemordere med den sadistiske Frank i spidsen for at slippe af med jordejeren Brett McBain og hans familie. Herefter arver Bretts nyankomne anden kone, Jill, hele balladen. De fredløse Cheyenne og Harmonica kommer Jill til undsætning i kampen mod Frank. Det viser sig snart, at alliancer og konflikter fra fortiden har stor indflydelse på de nuværende relationer.
C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?
Da Frank Adler’s søster pludselig dør, får Frank ansvaret for hendes lille datter Mary. Mary er et meget intelligent barn, men alligevel prøver Frank at give hende en så almindelig opvækst som muligt. Men det bryder Frank’s mor sig ikke om, og hun forsøger derfor at få forældrerettigheden over Mary. Det er en kamp, som Frank overhovedet ikke er klædt på til.
Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.
Den tidligere gangster Jimmy Markums højtelskede datter bliver myrdet, og hans gamle ven, politimanden Sean, bliver sat på sagen. Samtidig med at politiet arbejder på at opklare forbrydelsen, bruger Jimmy sine egne forbindelser til at starte en efterforskning. Snart begynder både Sean og Jimmy at mistænke deres gamle barndomsven Dave for at være morderen.
En døende far. En ung hustru. En forelsket politimand. En tv-quizvært. En fremmedgjort datter. Ni menneskeskæbner krydser hinanden på en ganske tilfældig dag i San Fernando Valley.
Mønsterkommunisten Christiane er i koma, da hendes elskede DDR bryder sammen. Da hun vågner igen, forsøger hendes søn at skåne hende for virkeligheden, og han skaber derfor en illusion om, at DDR stadig består.
Marnie er en forstyrret pige, der lever af at røve fra sine skiftende arbejdsgivere, men da hun ansættes hos Mark Rutland, kompliceres hendes tilværelse yderligere. Han forelsker sig nemlig i hende, og da han griber hende med fingrene i pengeskabet, tvinger han hende til at gifte sig med ham. Hans plan er at tvinge hende til at blive helbredt, og da han har studeret zoologi, mener han, at han er den rette til jobbet (!). Det er mildt sagt en tåbelig historie, og ligesom i Hitchcocks tidligere Spellbound er det fascinationen af den moderne psykoanalyse, der er det gennemgribende tema, men Marnie har slet ikke den samme naive charme, og det er svært at se gennem fingre med den letkøbte lommepsykologi.
Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge af de store og vender bunden i vejret. En lille gruppe overlevende bliver fanger dybt inde i skibet og må arbejde sammen for at slippe ud af skibsvraget, der langsomt fyldes med vand. Opgaven gøres ikke lettere af, at alt er smadret og vendt på hovedet.