Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?

Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.

I fremtidens England sidder det totalitære styre solidt på magten. Tilfældigheder bringer den unge uskyldige Evey i hænderne på det frygtede hemmelige politi, så det er heldigt at den maskerede frihedskæmper V. kan befri hende. Den mystiske kappeklædte hævner har nemlig sat sig for at gøre kål på det voldelige styre med alle tilgængelige midler, og inden længe er også Evey dybt involveret i en kamp på liv og død.

I '4.50 fra Paddington' overværer Miss Marple et mord gennem vinduet af et forbipasserende tog. Da politiet affærdiger hende som en halvskør ældre dame, der vist læser for mange krimiromaner i sin fritid, beslutter hun ufortrødent at tage sagen i egen hånd. Som en sand blodhund sporer hun hurtigt blodsporet til et palæ nær togskinnerne. Under dække som den nye stuepige infiltrerer Miss Marple listigt det store palæ med de mange hemmeligheder.

Jamal Wallace er en yderst velbegavet ung sort dreng, som er vokset op i Bronx. Både i skolen og på basketball-banen er hans talent ikke sådan at overse, og netop det skaffer ham billet til et overklasse-college. Da han begynder at aflevere nogle meget geniale skriftlige opgaver, får en bitter lektor, som ikke selv kan forfatte noget stort og derfor mener, at han skal lære andre kunsten, en mistanke om, at Jamal snyder. En sort knægt fra Bronx kan umuligt have skrevet, hvad Jamal rent faktisk gør! Sideløbende er Jamal, uden at vide det, stødt på forfatteren til et yderst hædret og berømt mesterværk med den sigende titel Avalon Landing, nemlig William Forrester.

Miss Marple får elevplads i det omrejsende teater Gosgood Players for at opklare det mystiske mord på skuespillerinden McGinty.

Miss Marple mener ikke, at den rige Mr. Enderby døde af et hjerteslag. Fire arvinger har motiv til at skaffe Enderby af vejen, og Miss Marple bruger sine egne metoder for at bevise sin teori om mord.

Bugtaleren Corky er ikke ligefrem nogen mester på sit område, indtil han får fat i dukken Fats. Sammen med Fats opnår Corky i løbet af få år stjernestatus. Der opstår et usædvaneligt forhold mellem dukken og dens herre, de er nærmest uadskillelige. Da Corky ikke længere kan holde til den stressede tilværelse, søger han tilflugt ude på landet, og her støder han på en gammel veninde fra skoletiden Peggy Ann. Da der opstår varme følelser mellem Corky og Peggy Ann bliver dukken Fats jaloux og farlig, han får nærmest sin egen personlighed og prøver at overtage kontrollen over sin herre.

En families ferie i en luksuriøs lejebolig tager en uventet drejning, da et cyberangreb får deres enheder til at gå ned – og pludselig står der to fremmede ved døren.

Rumfærgen Moonraker bliver kapret under mystiske omstændigheder, og James Bond får til opgave at finde ud af, hvem der står bag. Sporerne peger hurtigt mod milliardæren Hugo Drax og hans firma Drax Industries. Bond finder ud af, at Drax har bygget en rumstation, hvorfra han vil tilintetgøre Jordens befolkning og efterfølgende befolke planeteten med en ny og forbedret menneskerace. Nu går Bond sammen med CIA-agenten dr. Holly Goodhead om at sætte Drax ud af spillet. Jagten fører dem til det ydre rum, hvor de får uventet hjælp af Jaws, manden med jerntænderne!

En gruppe unge mennesker tager på en såkaldt slasher-weekend, hvor de skal gennemleve alskens uhyggelige og gruopvækkende scenarier, mens de jages af maskebærende galninge og blodtørstige tosser – alt sammen i underholdningens navn, naturligvis. Men da deltagerne begynder at forsvinde én efter én, og grænsen mellem virkelighed og fiktion langsomt udviskes, opdager Alexandra, der deltager sammen med sin kæreste, at de måske er del af noget langt mere sofistikeret og ondskabsfuldt, og at det er op til hende at løse mysteriet, før det er for sent.