Vi befinder os i en europæisk landsby i det 19. århundrede. Victor og Victoria bliver tvunget ind i ægteskab af deres forældre, og de mødes først dagen før deres bryllup! Men selvom der helt tydeligt er en god magi imellem dem, er de begge temmelig nervøse. Victor er faktisk SÅ nervøs, at han ikke kan huske vielsesritualet til bryllups-generalprøven. Han bliver smidt ud af præsten med besked om, at han først skal komme tilbage, når han kan ritualet perfekt. Mens han går i skoven og øver sig, taber han ringen, der lander på en skelethånd, og pludselig bryder en halvrådden kvinde, iklædt resterne af en engang hvid brudekjole, op af jorden. Ved et uheld er Victor blevet trolovet med denne Corpse Bride, som har ligget i jorden og ventet på en gom, lige siden hun blev myrdet på sin bryllupsdag. Hun slæber ham med til underverdenen, hvor der er masser af fest og gang i den. Men kan Victor bare sådan glemme sin rigtige brud?

Mellem to verdenskrige midt i 1930´erne, lærer frøken Brodie sine skolepiger om verdens mirakler med sprudlende entusiasme. Hvor elsket hun end er af sine elever, bryder den strenge skoleledelse sig dog ikke meget om hendes måde at lærer sine elever om sandheden og skønheden i kunst, historie, litteratur og sensualitet.

Sekretæren Tess McGill har ambitioner om at komme til tops i New Yorks mæglerverden. Det er en branche, der kræver spidse albuer, og det går hurtigt op for Tess, at hun må gøre noget særligt, hvis hun skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt. Ikke mindst da hun opdager, at hendes kvindelige chef pønser på at stjæle en af hendes bedste ideer.

Hvad vil det sige at leve sig fuldstændigt ind i en rolle, som man egentlig ikke har det særlig godt med? Juliette Binoche spiller skuespilleren Maria Enders, hvis karriere har toppet. Ansporet af sin ihærdige assistent Valentine (Kristen Stewart) siger Enders ja til en rolle i en genindspilning af det teaterstykke, der gjorde hende til en stjerne for mange år siden. Denne gang skal hun blot ikke spille den unge, smukke stjerne, men en ældre, livstræt kvinde – og det har hun det selvsagt vanskeligt med. I en idyllisk bjerghytte øver Valentine og Maria replikkerne sammen. Men som øvelserne skrider frem, bliver det klart for Maria, at rollen kun minder alt for meget om hendes eget liv. Skuespil og virkelighed flyder sammen. Marias facade krakelerer langsomt, og det bliver tydeligt, at der gemmer sig en slange i det ellers så idylliske alpe-paradis.

Vi er i 1970'ernes New York. Den 19-årige Shane vil væk fra sit grå liv og ind til natklubben Studio 54, hvor der leves det vilde liv, med masser af glamour og sex. Han bliver straks opslugt af den glitrende verden, der skyller over ham. Han får et job som afrydder og finder sammen med Anita garderobedamen, som drømmer om at blive opdaget som sangerinde. Da Shane pludselig står ansigt-til-ansigt med sin drømmepige, tv-stjernen Julie Black begynder der at flyve romantiske gnister i luften. Da Shane så bliver bartender kommer han rigtig i overhalingsbanen og oplever berømmelsens vingesus.

To venner, den ene er rig, den anden fattig, bygger en båd sammen – men deres projekt og venskab bliver udfordret af deres interesse for den samme kvinde.