Anført af deres viljestærke mor flytter Rocco (Alain Delon) og hans fire brødre fra et landdistrikt i det sydlige Italien til Milano i nord i håbet om at opnå forbedrede livsvilkår. Det bliver en hård kamp for dem alle i den upersonlige storby. Handlingen udspiller sig især omkring den prostituerede Nadia (Annie Girardot), som både Rocco og hans bror Simone har et godt øje til. Luchino Visconti, en af ophavsmændene til den italienske neorealisme, har instrueret.

Joseph Sargents klassiske actiondrama fra 1974 handler om en bande bevæbnede mænd, der kaprer et undergrundstog i New York og holder passagererne som gidsler. De fire mænd spilles af Robert Shaw, Martin Balsam, Hector Elizondo og Earl Hindmand, mens Walter Matthau spiller Transit Chief Lt. Zachary Garber, der skal forsøge at forhindre en frygtelig katastrofe.

Fire unge mænd vender tilbage til Detroit da deres adoptivmor bliver et tilfældigt dødsoffer under et kioskrøveri. Selvom gutterne er meget forskellige, bliver de hurtigt enige om at finde morderen og stille ham til regnskab. Men efterhånden som de graver dybere i sagen, bliver det stadig mere sandsynligt, at mordet slet ikke var så tilfældigt endda.

En skade har sat en effektiv stopper for Chris Pratt fremtid som professionel ishockeyspiller. Nu ser det hele temmelig sort ud, mens han fordriver tiden med et superkedeligt job som pedel i en bank. Så Chris er ikke så svær at overtale, da en gruppe bankrøvere har brug for hans hjælp.

En smuk prinsesse forelsker sig i en ædel ridder, men deres romance risikerer at ødelægge den skrøbelige fred mellem England og Irland. Er deres kærlighed dødsdømt?

Will Smith og Martin Lawrence er tilbage på de farlige gader i Miami i Bad Boys II. Politibetjentene Mike Lowrey og Marcus Burnett efterforsker en stor sag om narkotika, der involvere en ondskabsfuld forbryder, hvis ambition om at overtage byens narkohandel starter en blodig krig i området. Marcus og Mikes venskab og arbejdsklima bliver truet, da Mike bliver forelsket i Marcus' søster Syd. Med mindre de kan adskille deres personlige og professionelle forhold, er de to 'bad boys' i fare for at spolere sagen og samtidig bringe Syds liv i fare.

Den aldrende lejemorder Jimmy 'Gravedigger' Conlon er en alkoholiseret skygge af sig selv. Han fortryder, at han valgte mafiaens familie frem for sin egen, men en nat får han chancen til at råde bod på fortidens synder, da han redder sin voksne søn, Mike, fra at blive skudt. Uheldigvis var gerningsmanden søn af Jimmys gamle gangsterchef, Shawn Maguire, som nu går efter Mike og hans kone og børn.

To mænd og en kvinde findes myrdet i Gorky Park. Deres ansigter er ukendelige, så Arkady Renko's eneste spor i den makabre mordsag er den smukke Irina. Hun har i hvert fald kendt ét af ofrene og ligger måske inde med nøglen til mysteriet. Renko går, med hjælp fra en amerikansk politimand, i gang med efterforskningen. Selv om han ved, nogen mener, hemmeligheder kun kan sikres på én måde.

Da en bande seriekidnappere bortfører en ung læges datter og forlanger løsepenge, bliver lægen og hans kone holdt som gidsler, mens en 24 timers-plan går i gang for at fravriste dem deres penge. Nu hvor tiden er ved at løbe ud, og deres astmatiske datters helbred er på spil, befinder de sig i en kamp på liv og død mod uret, da "den fuldendte forbrydelse" går mod en utænkelig, skrækindjagende og dødbringende slutning.

Mandy Lane (den usandsynligt smukke Amber Heard) er pigen, alle fyrene vil have fingre i, hvilket hun selvfølgelig er helt ubevidst om. Hun er nemlig en god og ærbar pige, der ikke tænker på "snavs". Skoleåret er ved at nå sin afslutning, og en gruppe venner planlægger en vild weekendfest på en ranch langt væk fra byen. Det lykkes dem oven i købet at overtale Mandy til at tage med. Festen skrider frem som planlagt, men da mørket falder på, bliver vennerne slagtet en efter en. Kun Mandy synes - som den eneste - at være uden for fare.