Året er 1909 og den tyske opdagelsesrejsende Theodor Koch-Grünberg har begivet sig ind i den colombianske jungle for at finde shamanen Karamakate, der er en af de sidste overlevende medlemmer af Ocainas-stammen. Theodor er overbevist om, at Karamakate kan hjælpe ham med at finde den hellige Yakruna-plante, hvis helende kræfter den alvorligt syge Theodor desperat har brug for. Karamakate er skeptisk over for Theodor, som han er over for alle hvide mænd, men indvilliger i at hjælpe ham, da han påstår, han kan lede Karamakate på sporet af andre tilbageværende stammefæller.

”Tanna” handler om Wawa, en ung pige fra en af de sidste traditionelle stammer, der forelsker sig i høvdingens barnebarn, Dain. Da en intern stammekrig eskalerer, bliver Wawa uvidende lovet væk til en anden som del af en fredsaftale. Det står klart for Wawa og Dain, at hvis de vil være sammen, må de flygte og starte et nyt liv sammen. Det elskende par løber væk, men jages af fjendtlige krigere, der vil slå dem ihjel. De må vælge mellem deres hjerter og stammens fremtid, mens landsbyboerne må kæmpe for at bibeholde deres traditionelle kultur og tilpasse sig de stigende krav om personlig frihed som omverdenen stiller.