En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.

Cary Grant er amerikansk hemmelig agent, og Ingrid Bergman er den "berygtede" kvinde, hvis kærlighed han må ofre i Hithchocks klassiske efterkrigsdrama. Som en del af sit spionagearbejde for den amerikanske regering må datteren af en forræderidømt nazist for missionens skyld gifte sig med en af faderens nazistvenner i Rio. Men hun forelsker sig inderligt i den amerikanske agent, der er hendes kontaktperson. Splittet mellem deres lidenskab for hinanden og fuldførelsen af deres dødsensfarlige opgave prøver de to agenter at lægge deres følelser bag sig og forsætte spillet for at afsløre nazisternes atomplaner i Brasilien.

Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.

En Hong-Kong strisser får den helt store fangst da han får en stor narko-baron bag tremmer, men da han bliver uretfærdigt anklaget for drabet på en medbetjent, må han rense sit navn, på flugt fra både forbryderne og politiet, samtidig med at han prøver at holde fast på kæresten.

Vi følger to unge mænd, der arbejder undercover på hver sin side af loven. Shawn Yue er mafiabossens trofaste assistent, men i virkeligheden er han politiagent. Edison Chen er politikommissær, men er egentlig i lommen på mafiaen.

Da den uortodokse betjent Axel Foley ikke vil stoppe efterforskningen af sin vens død, bliver han beordret på ferie. Den bruger han selvfølgelig på at spore forbryderne til Berverly Hills. Billy og John, to lokale betjente, bliver sat til at holde øje med Axel, men det er lettere sagt end gjort. Og snart er de to draget langt ind i Alex' jagt på morder og bagmænd.

Mareridtet er først lige begyndt, da FBI-agenten Sean Archer har held til at fange sin ærkefjende, terroristen Castor Troy. For Troy, der ender i koma, har plantet en gigantisk bombe midt i Los Angeles, og kun hans fængslede bror Pollux ved hvor. For at lokke sandheden ud af Pollux må Archer give sig ud for at være Troy. Og det gør han ved - helt bogstaveligt - at låne Troy's ansigt.

Narkobetjentene Nick og Henry bliver sat til at opklare mordet på en kollega. Nick er lige blevet far, og konen synes bestemt ikke om hans farlige arbejde blandt samfundet værste udskud. Drevet af sin egen samvittighed bevæger Nick sig alligevel længere og længere ned i underverdenen i jagten på morderen. Helt derned hvor intet er sort og hvidt.

Et britisk spionskib forklædt som fisketrawler får ved et uheld en mine i nettet og synker i løbet af få øjeblikke. Ingen ombordværende overlever den voldsomme eksplosion. Og hvad værre er – ombord på skibet befinder sig en avanceret computer kaldet ATAC, der kan styre affyringen af atommissiler. James Bond må derfor straks bjærge maskinen, inden russerne få fingre i den og sætter hele verden i brand. Til at hjælpe sig får han assistance af den smukke Melina og smuglerkongen Milos Columbo.

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Brian O'Connor er blevet suspenderet fra politiet, men han får nu chancen for at genvinde politiskiltet ved at påtage sig en ny farlig mission. Brian skal infiltrere lovløse motorbøller i Miami, hvor nye bander af hårdkogte bilentusiaster hærger med deres ekstremt hurtige, specialbyggede sportsvogne. Med hjælp fra en gammel ven, den tidligere straffefange Roman Pearce, og toldagenten Monica Clemente, forsøger Brian at skaffe håndfaste beviser mod den lyssky forretningsmand Carter Verone, som politiet mistænker for at være bagmanden i en magtfuld narkoliga. Efter at have vundet indpas i det illegale bilrace-miljø, bliver Brian og Roman snart hyret til at transportere en ladning narkopenge for Verone, og sagen ruller!

Tommy (James Marsden fra X-men) er voksen op i Philadelphias mafia, men da han er gammel nok, vender han ryggen til familien og melder sig til hæren. Mange år senere bliver han tvunget tilbage til sit gamle kvarter, hvor situationen bare er blevet værre. Hans ikke alt for kloge bror Vincent (Brad Renfro) er nu også blevet rodet ind i mafiaen, og hans koldblodige fætter Joey (Giovanni Ribisi) er blevet en rigtig goodfella. Samtidigt ånder FBI ham ned ad nakken for at få ham til at stikke sine gamle venner.

Under en aktion i Detroit bliver den rapkæftede betjent Axel Foley's chef skudt ned og dræbt af to morderiske biltyve. Axel kommer dog hurtigt på sporet af gerningsmændene - og sporet fører ham tilbage til Beverly Hills. Her slår han igen pjalterne sammen med den lokale strømer Billy, og deres efterforskning fører til en kæmpestor forlystelsespark, hvor skurkene holder til.

I 70'ernes Californien er Starsky og Hutch de hårdeste strømere i Bay City. Snedige forklædninger, charme og brandvarmt bly er blot nogle af ingedienserne i deres utrættelige jagt gennem underverdenen. Takket være deres gadesnu stikker Huggy Bear kommer de to strømere på sporet af den største narkohandel i byens historie.