FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.

I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.

Filmen handler om den illegale indvandrer Okwe. Han er oprindeligt uddannet læge og fra Nigeria, men i London arbejder han både som taxachauffør og som receptionist på et hotel. Her møder han den tyrkiske Senay, der arbejder som stuepige. Hun venter på at få behandlet sin ansøgning om asyl og må egentlig ikke arbejde, men et eller andet skal hun leve af. En dag får Okwe sig en særdeles ubehagelig oplevelse: Han opdager, at et af hotellets toiletter er tilstoppet - af et menneskehjerte. Han kan ikke kontakte politiet, da det vil afsløre, at han opholder sig illegalt i landet. Men hans nyerhvervede viden om Londons kriminelle underverden og handlen med organer er farlig. Hurtigt er han og også Senay involveret i en sag, der bringer deres liv i fare.

'Longlegs' følger den unge og talentfuld FBI-agent Lee Harker, der bliver sat på den uløste sag om en seriemorder på fri fod. Efterhånden som sagen foldes ud, kommer agenten bl.a. også på sporet af det okkulte, mens hun finder en personlig forbindelse med den nådesløse seriemorder, der skal stoppes, før han kaster sig morderisk over en ny og uskyldig familie.

Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.

Beboerne på Elm Street og resten af Springwood har i næsten ti år holdt Freddy Krueger i graven. Byens indbyggere har bedøvet alle hans potentielle ofre så de ikke kan drømme, og har dermed elimineret muligheden for at vække ham til live igen. Dette passer naturligvis ikke Freddy, og for at komme tilbage på Em Street igen, vælger han derfor at vække Jason Voorhees, til live igen. Jason kan skabe netop den rædsel som igen vil give beboerne mareridt - og dermed næring til Freddy og dennes umættelige blodsudgydelser. Hver for sig spreder de to skræk og rædsel i Springwood - som pludselig synes for lille til dem begge, og Freddy mener at én skrækindjagende legende er nok, og endelig bliver det fredag den 13. På Elm Street!