Legenden om den tapre og modige pige Mulan, begynder da de frygtede hunner truer med at angribe Kina. Den kinesiske kejser indkalder alle mænd til hæren – også Mulans gamle og syge far. For at skåne ham, klæder Mulan sig ud som mand og tager hans plads som soldat, vel vidende, at det kan koste hende livet, hvis hun bliver opdaget. I hæren træner hun med en festlig gruppe ledet af kaptajn Shang. Med sig har hun den komiske og beskyttende drage Mushu, og den lille lykkebringende fårekylling Krikee. Men Mulan får brug for mere end Mushus skarpe tunge og skøre påfund, for at bekæmpe hunnernes skånselsløse leder Shan-Yu.
Jackie Chan er eventyrer med stort E, på jagt efter skjulte skatte og velbevarede hemmeligheder. Da han finder et magisk sværd, kidnapper en gruppe satanistiske munke Jackies eks-kæreste og kræver våbenet som løsepenge. Mens de venter, hjernevasker de pigen og Jackie må snart kæmpe mod virkeligt hårde odds. Jackie Chan har oven i købet selv instrueret filmen! Armour of God er også kendt under titlen Operation Condor 2.
I 1942 bliver en rulle mikrofilm smuglet ud fra tungtvandsanlægget i Telemarken i det tyskbesatte Norge. Filmen antyder, at nazisterne kan være tæt på at udvikle verdens første atombombe. Projektet må stoppes, og med livet som indsats får en lille gruppe norske modstandsfolk til opgave at sabotere anlægget.
I et par måneder i sommeren 1940 raser en luftkrig over England. Tyskerne har fire gange så mange fly, og briterne mangler piloter. Det er en ulige kamp. Briterne har desperat brug for et mirakel og får det fra en helt uventet kant. "Aldrig har så mange skyldt så få så meget", udbrød Churchill efter den britiske sejr over Tyskland i luftkrigen over England.
Hongkong-betjenten Chans seneste mission er at bringe en narkobaron i knæ ved at infiltrere hans smuglersyndikat. Det er lidt af en opgave, så Chan slår sig sammen med Jessica, en lige så smuk som frygtløs Interpol-kollega fra det kommunistiske fastland. Men da Chans ekskæreste kommer til at afsløre deres dække i Malaysia, bryder helvede løs!
Tag et gammelt mystisk skattekort, læg dertil en skjult pyramide fuld af lumske fælder, krydr med en stor guldskat, juveler og en magisk lampe. Slut af med en ond troldmand. Hvad får du så? Du får Rip, Rap & Rup på Eventyr - Jagten på den Forsvundne Lampe. Et rigtigt eventyr med fuld fart på, fra start til slut, med Onkel Joakim, Rip, Rap, Rup og lille Tulle, på jagt efter Collie Babas forsvundne skat. Men den onde Merlok er i al hemmelighed fulgt efter dem. Han vil have fat i den magiske lampe, som kan give ham ubegrænsede ønsker. Onde ønsker...Rip, Rap & Rup på Eventyr – Jagten på den Forsvundne Lampe er et hæsblæsende eventyr, som begynder med en styrtlanding i Egypten og slutter med en spændende kamp i Merloks fortryllede slot!
Under Stillehavskrigen i 1942 stod de amerikanske og japanske flådestyrker over for hinanden ved øen Midway, hvor et vigtigt slag snart skulle stå. Flådens fly blev for første gang brugt i udstrakt grad og fik en afgørende betydning for krigens videre udfald. Filmen, der i forkortet form ofte kaldes Midway, er i store træk historisk korrekt. Som lidt kulør på historien er dog tilsat en opdigtet kærlighedshistorie om en amerikansk pilot og en hawaiiansk pige.
Syv krigere påtager sig at beskytte befolkningen mod en grusom general, der vil overtage byen. I Kina har regeringen indført en lov mod krigskunst, og en grådig general ser det som en mulighed for at kunne plyndre landsbyer i regeringens navn. Syv krigere får til opgave at forsvare den sidste bastion – en landsby, der har lang tradition for udøvelse af krigskunst.
Hyret lejemorder John Lee er spurgt af Chinatown kriminalitet boss Terence Wei at myrde den unge søn af politimand Stan Zedkov. Lee har drengen i hans seværdigheder, men hans samvittighed får det bedre af ham, og han skåner barnets liv. Bange for, at Wei vil hævne sig på sin familie i Kina, Lee opsøger ekspert forfalskeren Meg Coburn at opnå passet han har brug for at komme ud af landet, men et band af udskiftning dræbere er snart på hans spor.
Historien, som udspiller sig i en tidløs mytisk skov, som beboes af feer, nisser, enhjørninger og dødelige, handler om den mystiske skovbo Jack, som af skæbnen er udset til at udføre en heltegerning. Han skal redde den smukke prinsesse Lily og besejre mørkets onde fyrste, Darkness, for ellers kastes verden ud i en evig istid. Darkness, som er ondskaben selv, har en djævelsk plan om at skabe evigt mørke ved at myrde alle enhjørninger på Jorden - symbolet på fred og godhed.