Jefferson Smith, leder af drengespejderne, bliver valgt til senator af staten guvernør, men opdager snart at hans idealistiske mål kommer i konflikt med korruptionen i Washington.

Dr. Frankensteins barnebarn afsiger sig sin familie og insistere på at blive kaldt Dr. Fronkenstein. Fronkenstein bliver lokket til sin bedstefaders slot, hvor han hurtigt falder for famliesvaghederne og genoptager sin forfaders studier. Som tidligere lykkes det ham at skabe liv. Monsteret viser sig at kunne stepdanse og være en kæmpe publikumssucces.

En tidligere detektiv og hans kone bliver blandet ind i eftersøgningen af en forsvundet opfinder, hvor alle har et motiv.

Dante Hicks arbejder i en lokal døgnkiosk i New Jersey. En lørdag morgen bliver han kaldt på arbejde, selv om det er hans fridag. I løbet af denne arbejdsdag skal Dante håndtere en række problemer. Skodderne udenfor kan ikke åbnes. Hans ekskæreste, som han stadig er forelsket i, skal giftes. Hans nuværende kæreste afslører visse hemmeligheder fra hendes fortid. Chefen, der skal komme og afløse ham, er ikke kommet. Han skal spille en hockeykamp kl. 14. Han skal betjene kunder, der ikke er alt for kloge. To stenere har taget plads udenfor, og så bliver Randal fra videobiksen ved siden af ved med at komme forbi. Kan Dante mon klare det hele?

Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.

Som skarp politisk satire er Duck Soup Marx Brothers' morsomste og mest vanvittige film. Groucho er Rufus T. Firefly, den grinagtige diktator i det opdigtede land Freedonia. Harpo og Chico bliver gjort til spioner af Grouchos politiske rival, den beregnende Trentino (Louis Calhern). Filmen indeholder mange af brødrenes berømte scener: limonadeboden, Paul Revere-parodien, den entusiastiske fremførelse af "We're Going to War", der gør grin med 30'ernes musicals, den rablende spejlscene og det store opgør, som er blevet kopieret af alle fra Woody Allen til Mad Magazine.

I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!

Miami Dolphins maskot forsvinder sporløst, og kæledyrdetektivens Ace bliver tilkaldt. Hurtigt mangler også flere af holdets spillere, og Ace kommer på en større opgave end første ventet. Men det er ikke noget problem, når man er glad for dyr, Elvishår og Hawaiisjorter. Takket være sine utraditionelle opklaringsmetoder er den afsindige Ace hurtigt på sporet af et større komplot. © Scope