Den godhjertede Elwood P. Dowds evige følgesvend er Harvey - en næsten to meter høj kanin, som kun han kan se. Elwoods besættelse af Harvey har spændt ben for hans søster, Veta Louises, planer om at få sin datter gift. Men da hun beslutter at få Elwood indlagt på et mentalhospital, sker der en morsom forveksling, og i stedet bliver hun selv indlagt. Det er nu op til Elwood at redde trådene ud ved hjælp af sin "indbildte" ven.
Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.