En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.
Depressionen har lagt sin tunge skygge over hele USA. For den håbefulde bokser Jim Braddock ligger tilværelsen yderligere i ruiner, fordi en skade har ødelagt hans karriere. Han mister sin licens til at bokse professionelt og må forsørge sin kone og sine tre børn som daglejer på havnen. Hans gamle manager Joe Gould får ondt af ham og skaffer ham en sidste kamp og det er en chance, Braddock ikke kan lade gå fra sig. Ikke blot holder han ud mod favoritten – det lykkes ham at vinde.
Siden deres barndom har Jacques og Enzo konkurreret i at dykke længst og dybest, og som voksne fortsætter de denne dyst. Enzo er blevet verdensmester, Jacques arbejder i videnskabens tjeneste, men stadig er det ikke helt klart hvem af dem, der er den bedste. Og de føler begge, at spørgsmålet må opklares.
Du vil elske Cool Runnings - en historie om de første Olympiske bobslæde deltagere fra Jamaica. Med en tidligere mester og en umulig drøm forlader de den solrige ø og rejser til de kolde vinterlege. Tager de verden med storm og bliver helte? Eller får de sig en ordentlig dukkert? Komedie-hit med John Candy baseret på virkelige hændelser.
Racerbilen Lynet McQueen er fuld af selvtillid. Han er nemlig på vej til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien - og det har han tænkt sig at vinde! Men uheldet er ude allerede på vejen til Californien. Lynet kører nemlig af sporet og ender i en lille søvnig by, hvor han blandt andet møder den lækre porsche Sally, en mystisk årgang 1951 Hudson Hornet og en rusten, men pålidelig kranbil.
Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.
Cody, kyllingen Joe og Lani er tilbage i deres hidtil mest episke eventyr! Det vildeste surferteam, The Hang Five, presser Cody og hans venner til det yderste og lærer dem at samarbejde på deres rejse til verdens mest legendariske surfsted.