Landon Carter nyder livet som skolens populæreste dreng, indtil han er involveret i et uheld, hvor en anden dreng bliver paralyseret. Landon bliver dømt til samfundstjeneste og deltagelse i skolens dramaklub. Gennem sit ufrivillige miljøskifte møder han den religiøse præstedatter Jane. De to forelsker sig, men hverken Landons eller Janes bagland syntes særlig godt om alliancen.

Jim Graham er en britisk, forkælet møgunge, der bor i Shanghai, da byen bliver invaderet af japanerne under Anden Verdenskrig. Han bliver adskilt fra sin familie og kommer i en japansk fangelejer, der udmærker sig ved den totale mangle på stuepiger, butlere og andre tjenende ånder. Nu må Jim lære at klare sig selv. På den hårde måde.

Det er sidste skoledag på en amerikansk high school. Året er 1976, der er svaj i bukserne og hash i piberne. Men selvom moden og rusmidlerne måske hører 70’erne til, føles portrættet af teenageårenes frustrationer og forventninger, sociale magtspil, kærlighed, vold og sex på ingen måde gammeldags.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Midt i en kvartlivskrise går Megan i panik, da hendes kæreste frier til hende. Hun søger tilflugt hjemme hos sin nye veninde, den 16-årige Annika, der bor sammen med sin livstrætte singlefar.

Elleveårige og stille Justas lever en sky tilværelse på landet med sin mor, som sidder i kørestol. Da Justas forelsker sig i en mystisk pige, opdager han sin mors hemmelighed.