Efter tre hjemløse personer finder et forladt spædbarn juleaften, leder de efter barnets forældre og møder en lang række originaler undervejs.

I eventyrlandet hvor Grinchen og hvemmerne bor glæder man sig til den store julefest. Grinchen bryder sig ikke om julen, og han vil prøve at stoppe den.

Snemanden er nok et af de mest fortryllende og charmerende eventyr, der nogensinde er lavet for børn - ja for hele familien. Det er en klassisk og sød julehistorie, om drengen James, der vågner op julemorgen og ser, at der er dækket af sne udenfor. Han bygger en snemand, som får liv om natten og tager James med på spændende og magiske oplevelser. Tegnefilmen har været Oscarnomineret og har vundet flere flotte priser for bedste børnefilm.

Snemanden Sam fortæller os historien om et ungt rensdyr med en rød tud. Han er blevet udstødt af de andre rensdyr. Han bliver venner med Hermey, en nisse der gerne vil være tandlæge, og Yukon Cornelius, en guldgraver. De render ind i den afskyelige snemand, og finder en hel ø med defekt legetøj. Rudolf lover at han vil prøve at få Julemanden til at hjælpe legetøjet. Juleaften tager han til Nordpolen for at finde Julemanden. Julemanden skal ud med alle julegaverne, men han kan ikke komme af sted pga. tåge. Men da Julemanden ser Rudolf, får han en lys ide ...

White Christmas er et skatkammer fyldt af Irving Berlin-klassikere, deriblandt Count Your Blessings Instead of Sheep, Sisters, Blue Skies og den højt elskede julesang White Christmas. To talentfulde sangere og dansere (Bing Crosby og Danny Kaye) går sammen efter krigen og bliver et af de hotteste numre i show business. En vinter slår de sig sammen med to søstre, som optræder sammen (Rosemary Clooney og Vera-Ellen), og rejser til Vermont for at tilbringe en hvid jul. Den fornødne morskab følger naturligvis med damerne, men det egentlige eventyr begynder, da Crosby og Kaye opdager, at kroen drives af deres gamle general fra hæren, som nu er i pengevanskeligheder. Og resultatet er det materiale, som drømme er lavet af.

Barbie i en Julefortælling er en hjertevarm genfortælling af Dickens' klassiske juleeventyr med velkendte julesange, flotte kostumer og masser af humor! Barbie spiller hovedrollen som Eden Starling, der er en beundret diva på et teater i victoriatidens London. Sammen med sin storsnudede kat Chuzzlewit planlægger Eden at tvinge alle de medvirkende til at blive på teatret for at øve selve juleaften! Det lykkes ikke engang Edens kostumedesigner og barndomsven Catherine at overtale Eden til at opgive de egoistiske planer. Men så tager tre meget usædvanlige julefeer Eden med på en fantastisk rejse for at åbne hendes hjerte for julehumør og glæden ved at give. Barbie i en Julefortælling er et juleeventyr, som hele familien kan hygge sig med jul efter jul.

Et venligt postbud besvarer de vigtigste spørgsmål om Santa Claus og fortæller historien om en lille dreng, der voksede op hos nogle legetøjsmagere og ønskede sig at hjælpe julemanden med at levere gaver til alle børnene i byen. Men den koldhjertet borgmester og en ond vintertroldmand stiller sig hindrende i vejen.

Træk i vintertøjet og tag med til et snedækket Andeby, hvor du kan opleve Mickey, Anders And og Fedtmule, som du aldrig har set dem før! Mickey fejrer jul i Andeby, er tegnet i en helt ny stil, hvor alle dine Disneyfavoritter kommer til live på en ny mageløs måde. Du kan komme med når Minnie og Andersine skal løbe kunstskøjteløb og når Rip, Rap og Rup skal afsted til Nordpolen for at lave om på julemandens liste. Se også hvad der sker når Max præsenterer sin nye kæreste Mona, for sin klodsede far, Fedtmule. Det lykkes for Anders And at ødelægge julefreden for det halve Andeby, samtidig kæmper Mickey med Pluto, da han forsøger at pynte huset op til jul. Mickey fejrer jul i Andeby, byder på masser af gode grin og den er den perfekte julegave for hele familien!

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Det er dagen før juleaften, og den smukke Belle er ved at planlægge en rigtig hyggelig jul sammen med det fortryllede personale på Udyrets slot. Men Udyret virker ikke specielt interesseret i at holde jul. Han villle allerhelst undvære julen helt! En herlig og romantisk jul kan bryde slottets fortryllelse, så Belle og hendes venner, Kloksworth, Lymiere, Mrs. Potts og Chip vil gøre alt for at julepynte slottet! Med vennernes hjælp bliver det måske alligevel en fortryllet jul? Tag med tilbage til det magiske slot og se den sjove og spændende fortsættelse af Disneys klassiker Skønheden og Udyret i The Enchanted Christmas!

Han skal løbe sit livs løb... hvis han kan møde op i tide!Rensdyret Robbie ankommer på Nordpolen for at indtage en plads på Julemandens slædehold. Robbie er ikke helt klar over, hvor han skal hen med sit liv - og snart bliver han overbevist om, at han er håbløst uegnet til at være med på holdet. Så begynder det fantastiske eventyr, som hele familien vil nyde - for Robbie beslutter sig for at ville vinde pigen og vinde sine holdkammeraters respekt - ved at løbe i det årlige rensdyrløb...

To kolleger, Patrick og Maya, bliver sendt afsted på en jule-promoveringsrejse gennem USA sammen med den landskendte hund Scoots. Målet med turen er at promovere virksomheden Pet Products. Men Patrick og Maya er langt fra ens, og den lange tur sætter i den grad modsætningerne på prøve. Mens alt er kaos, spredes julestemningen nu alligevel, og båndende knyttes mellem det umage par. Måske var de alligevel ikke så forskellige?

Du har aldrig set Adam sådan her før. Adam Sandlers EIGHT CRAZY NIGHTS er en forrygende, tegnet ferie-fabel, der også er en musical – stemmerne leveres af bl.a. Jon Lovitz og Rob Schneider. Den særdeles misfornøjede fyr, Davey Stone, fra en lille by i New England, gør han, hvad han plejer: Han jokker i spinaten og havner i fængsel. Davey's gamle basketball-træner Whitey får ham løsladt, så Davey i stedet kan gøre samfundstjeneste. Men Davey gør dommen til en daglig katastrofe for Whitey – og for hele byen! Efter et par overraskelser – bl.a. den mystiske grund til Daveys dårlige opførsel og at hans ungdomskæreste pludselig dukker op – får Davey måske en grund til at forandre sig.