Rob Gordon er enlig. En enlig, der er omgivet af tusindvis af LP’er, både i sit hjem og i sin egen pladeforretning. Kæresten Laura har netop forladt ham og er blevet til endnu et nummer i hans statistik over ødelagte forhold. Hvorfor har han aldrig kunne holde på et forhold? Er det på grund af pladerne - eller er det helt enkelt hans personlighed, der er for trist? Desperat og patetisk begynder han at lede efter svaret, og selv hans eksveninder fra folkeskolen slipper ikke fri. Samtidig har han et forhold, som han ikke kan slippe ud af. Det er til vennerne, der arbejder i pladeforretningen. Skønt den bedrevidende Barry og den generte musikekspert Dick næppe har det svar, Rob søger. I deres verden staves kærlighed v-i-n-y-l.

Dewey Cox er den fiktive musiklegende som satser sit liv på drømmen om sex, drugs and rock ´n roll. Han er fast besluttet på at forandre verden med sin musik, så han går i seng med 411 kvinder, gifter sig 3 gange, får 36 børn, bliver ven med både Elvis og The Beatles og en chimpanse, bliver afhængig af og dropper alle de stoffer som findes - men alligevel bliver han et nationalikon og bliver elsket af en god kvinde. Kun en hård mand kan leve hårdt.

Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.