Joanna, den smukke datter af den succesrige forlagsejer, Matthew Drayton, og hans aristokratiske hustru Christina, er kommet på besøg med sin nye forlovede, John Prentice, en anerkendt sort læge. Christina accepterer sin datters valg om at gifte sig med John, men Matthew er chokeret ved tanken om denne raceblanding; og lægens forældre er tilsvarende skuffede. Begge familier bliver nødt til at sætte sig ned, ansigt til ansigt, og undersøge alvoren af deres intolerance.

Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

Kraftigt ansporet af sine 'venner' tager den 17-årige og relativt uskyldsrene overklasse-teenager Joel kontakt til en callgirl, mens hans forældre er ude af huset på weekendrejse. Lana, som hun hedder, fascinerer Joel, tingene tager fart, og den pæne forstadsvilla forvandles til luksuriøst bordel for en weekend

Da doktor Laura Bowman (Patricia Arquette fra Medium) ankommer til Burma (nu Myanmar) kort efter en knusende familietragedie, oplever hun blot endnu mere sorg. Det er 1988, g regeringen slår hårdt ned på den blomstrende pro-demokratiske bevægelse. Da hun kommer i klemme i de turbulente omgivelser og forhindres i at forlade landet sammen med sine medrejsende på grund af et bortkommet pas, er hun nødt til at flygte ud i junglen i et forsøg på at nå i sikkerhed i Thailand. For de flygtende er det en rejse gennem frygt og håb. For Laura er det også en personlig rejse, der byder på store opdagelser. Ved at hjælpe andre finder hun lindring for sin egen smerte.

Charlie Wilson, playboy og kongresmedlem, rotter sig sammen med den stenrige Joanne Herring og CIA-agenten Gust Avrakoto. Sammen begynder de at rejse penge til finansiering af hemmelige militære missioner mod den russiske besættelsesmagt i Afghanistan. Takket være deres arbejde bliver det muligt for frihedskæmperne af holde stand mod den mægtige russiske hær, men trekløverets ihærdige arbejde har nogle uforudsete effekter på lidt længere sigt.

En respekteret victoriansk videnskabsmand bliver besat af sine ideer om godt og ondt og tilbringer mange aftener med at diskutere sine teorier og resten af sin fritid med at arbejde i laboratoriet.

Modsætninger mødes og sød musik opstår og her kunne historien så have sluttet. Den unge, smukke Alison (Katherine Heigl) er blevet tilbudt drømmejobbet på en stor tv-station. Ben (Seth Rogen) derimod bor sammen med fire gamle venner, hvis dagligdag mest af alt minder om en stor abefest. Alt ser som bekendt anderledes ud igennem sprittåger og da Alison og Ben lettere lakket til mødes en aften i byen er det mere end musik, der opstår. Men da Ben nogle uger senere bliver ringet op af Alison, er det ikke for at invitere ham ud på en ny date. Det er for at fortælle, at hun er gravid. Hvad man har nu er to mennesker, der helst ikke vil have noget med hinanden at gøre, en misbilligende storesøster, en mand der under tøflen, Bens noget anstrengende venner og en masse spørgsmål.