Badlands er navnet på et unikt og særpræget steppelandskab i staterne South Dakota og Montana i det nordøstlige USA. Og navnet skal tages helt bogstaveligt. Området er nemlig så goldt, at det reelt er umuligt at få noget til at gro på de tørre græssletter. Det er dette område, der er bagtæppe for instruktøren Terrence Malick's poetiske roadmovie fra 1973, der iøvrigt er baseret på autentiske begivenheder, da Midtvesten i 1958 var hærget af en række brutale mord...
Ron Kovic er en ægte amerikaner: Patriotisk, intelligent og god til sport. Selvfølgelig melder han sig til Vietnamkrigen for at tjene sit land. Men da han bliver såret og paralyseret fra navlen og ned, styrter hans verden i grus. Efter en tid med druk og selvynk melder veteranen sig under antikrigsbevægelsens faner.
I 1789 er Bligh kaptajn på krigsskibet H.M.S. Bounty. Bligh er benhård og sætter disciplin højere end noget andet om bord. Men mændene vil hellere slappe af med de indfødte piger på Tahiti, og inden længe trækker det op til konfrontation mellem Blich og officererne på den ene side og skibets øvrige besætning på den anden.
Fragtskibet Exodus bryder i 1947 den britiske blokade for at sætte kurs mod Haifa. Om bord er Ari Ben Canaan og 610 andre jøder, der vil grundlægge staten Israel, men de ydre fjender, briterne og araberne, er ikke de eneste hindringer. Der er også uenigheder om metoderne, og den moderate Ari møder hårdnakket modstand fra den kamplystne Dov og fra sin egen onkel.
I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?
Jack Friar (Samuel L. Jackson) er en dreven storby-detektiv, der kan lugte ballade på flere kilometers afstand. Men hans indbyggede alarm svigter, da han intetanende vader ind i en bank midt i et røveri. Fanget! Mens banden højlydt skændes om hvorvidt strømer-svinet gør bedst gavn som levende gidsel eller som afskrækkende lig, arbejder Friars hjerne på højtryk. Den ubekendte faktor er hans fangevogter. Hun ser forresten forbandet godt ud, indrømmer han modstræbende over for sig selv. Sig mig? sidder tøsen ikke der og flirter med ham? Åbenlyst og skamløst. Men Friar er trods alt for rutineret til at bide på maddingen i form at hendes lokkende krop og tasken med de mange dollars. Det burde han i hvert fald være...