Den fattige, men talentfulde Sing (Stephen Chow) søger efter den bedste måde at fortælle verden om Shaolin Kung Fu’ens vidunderlige kvaliteter (han har prøvet at gå rundt og synge om det, men det var mindre effektivt!). En dag støder han ind i den afdankede fodboldstjerne Fung, der ser Sings evner og foreslår, at han bruger fodbold til at vise dem frem. Sing hopper med på ideen og overtaler sine 5 brødre til at komme med på holdet. De er ikke just i form, og de har alle glemt deres Shaolin lærdom, men godt hjulpet af Sings begejstring og akrobatik får de nyt mod. Holdet melder sig til den nationale turnering, hvor de hurtigt bliver en sensation og gør det af med enhver modstand. Men kan de klare sig mod Fungs gamle nemesis, Hung og hans Evil Team, der også har et par beskidte tricks oppe i ærmet?

Soldaten Frank Dux melder sig til en illegal kampsportsturnering i Hong Kong. Her mødes verdens bedste kæmpere i arenaen, og det minder ikke om julebal i nisseland. Alle kneb gælder og kun den stærkeste går videre til næste runde. Men Dux har heller ikke gået i flinkeskole, så han er klar.

Bulldozer er en tidligere amerikansk fodboldstjerne, der nu arbejder som fisker. Da hans båd er blevet beskadiget af en ubåd, står han imidlertid uden arbejde, netop da en gruppe mennesker fra kvarteret beder ham om at træne deres fodboldhold. De har nemlig arrangeret en kamp imod den lokale militærbase, og der er øretæver i luften. Bulldozer tager tjansen på sidelinien og går siden også på banen for selv at være med i løjerne - og det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om nogen venskabskamp!

Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!

Da Los Angeles bliver ramt af et stort jordskælv får ingeniøren Graff hænderne fulde. Dels skal han redde sin forkælede, stenrige kone. Dels skal han finde sin elskerinde. Og ind i mellem skal han også deltage i det omfattende redningsarbejde, som finder sted i storbyen, der flere steder er reduceret til rygende ruiner.

Burt Reynolds, Sally Field og Jackie Gleason slår sig igen sammen med udvalgte stjerner i en hæsblæsende komedie, hvor Banditten igen kommer ud på en umulig opgave. En hård politisk kamp leder til comeback for Banditten og hans vildskab. Endnu engang jages han af sin ærkefjende sherif Buford T. Justice, der stadig er besat af tanken om at få Banditten bag tremmer. Men denne gang er byttet endnu større – en gravid elefant! Og risici er værre, hændelserne hæftigere, biljagten endnu mere skrækindjagende og sejrens belønning rent bedøvende

Eddie er en utrolig fanatisk basketball-fan. Hun er New Yourk Knicks-tilhænger, og som det er tilfældet med de danske roligans, ved hun naturligvis meget mere om spillet end træneren. Pludselig går Eddie's drøm i opfyldelse. Ved en konkurrence skyder hun bolden i kurven fra banens midterline, hvilket er betydeligt sværere end at vinde i lotto! Præmien er, at Eddie bliver træner for en dag. Dagen oprinder. Årets mest omtalte kamp! Nerverne hænger uden på tøjet. Eddie driver alle til vanvid. Hun vimser rundt i mændenes omklædningsrum, den rigtige træner har ikke et ord at skulle have sagt, og dommeren får en overhalling, hvis hun ikke er enig i afgørelserne. Publikum får en uforglemmelig oplevelse...