Alt ånder tilsyneladende fred og ro i den lille ferieby Amity i New England, hvor badegæsterne strømmer til. Lige indtil den dag, hvor et skamferet lig skyller i land med enorme mærker, der tyder på et angreb fra en kæmpe haj. Så da endnu et lig bliver fundet i vandkanten begiver politimesteren Brady, hajforskeren Hooper og fiskeren Quint sig ud for et tilintetgøre dræberhajen.

Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da den gale rigmand Carl Stromberg vil lægge verden øde og skabe sit eget samfund under havets overflade. Da både en russisk og britisk atomubåd forsvinder, alliere Bond sig med den underskønne russiske KGB-agent Anya Amasova. Samtidig med at de tager kampen op imod Stromberg og hans håndlangere, ikke mindst den tårnhøje og dødsensfarlige Jaws med stålgebisset, forelsker de sig i hinanden. De finder ud af, at Stromberg holder til på en base under havets overflade, hvor han forbereder verdens undergang. Han de nå at sætte ham ud af spillet, inden det er for sent?

Den hemmelige britiske agent James Bond må i aktion, da et Nato-fly med to atombomber ombord bliver bortført af forbrydersyndikatet Spectre. Hvis Nato vil have bomberne retur, skal Vesten betale 300 millioner engelske pund i løsesum, ellers bliver to britiske storbyer sprunget i luften! Jagten på forbryderne leder James Bond til Nassau på Bahamas, hvor han konfronteres med rigmanden Emilio Largo og hans smukke kone, Domino. Vil det lykkes Bond at sætte Spectre ud af spillet, inden det er for sent?

Dr. Menard, en berømt videnskabsmand, er forsvundet, og på hans båd finder man en zombie. Hans datter Ann, og journalisten Peter West, rejser ud for at finde ud af hvad der er sket. På Matul Øen finder de flere ustoppelige zombier, og den forfærdelige sygdom der har skabt dem.

Richard er en ung amerikansk rygsæksrejsende, der er parat til at sætte sit liv på spil for bare en ting: Det grænseoverskridende sus man kun kan opleve ved at kaste sig ud i det ultimative eventyr. Men på en hemmelig og forræderisk perfekt strand, vil han snart opdage, at mens anspændtheden stiger og indsatsen vokser, så bliver begæret stærkere og farerne mere dødbringende. En rejse ind i det uventede, fuld af overraskelser, snoninger og blindgyder, kærlighed og forelskelse, lyst og begær, og som udforsker de skjulte farer og mørke steder der lurer hinsides paradisets strande.

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.

En gruppe videnskabsmænd i undervandslaboratoriet Aquatica har gennem længere tid manipuleret med 3 hajers hjerner, for at udvikle et middel mod Alzheimers syge. Da de har arbejdet under tidspres og på et stramt budget, er det ikke lykkedes dem at modvirke en uønsket bivirkning; Hajerne er blevet intelligente. Pludselig står videnskabsmændende overfor at skulle ende som hajføde...

Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.

To dykkere er efterladt ude på havet uden en båd. Der er ikke noget andet, end vand i kilometervis afstand, med mindre de ser på, hvad der er under dem ...

Ellen Brody har netop fået at vide, at hendes søn er blevet offer for den frygtede morderhaj. For at skabe sig en ny tilværelse, langt borte fra alle opslidende minder, rejser hun til Bahamas. Men hun når knap nok at installere sig, for en højst uventet gæst melder sin ankomst i det ellers så fredelige hav. Denne gang dræber den ikke bare hvem som helst. Denne gang har den udvalgt sine ofre.