Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!
På trods af hans succes har hans chefer fået nok af hans uortodokse metoder, og Chan bliver degraderet til traffikbetjent. Men da en mand han satte bag tremmer bliver løsladt og vil gøre Chan's liv til et helvede, og en gruppe forbrydere truer med at bombe bygninger med mindre de får 10 millioner, må Chan tilbage i farezonen.
Få minutter efter at Harald (Kim Bodnia) er blevet løsladt, bliver han mindet om at har en større gæld, der skal betales pronto. Han erfarer endvidere at hans plejefar, Munken (Jens Okking), er er ved at dø. Dennes sidste ønske er, at Harald skal finde hans rigtige søn Ludvig (Torkil Petterson). Ludvig rusker tremmer i Sverige, så Harald får hjælp af de to kokke, Peter (Tomas Willum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas), til at befri ham. Da det siden viser sig, at faderen har brug for en levertransplantation, beslutter de to sønner sig for at lave et bankrøveri.
Nick Hume er en velfriseret forsikringsagent fra et velfriseret forstadskvarter. Indtil den dag hans søn bliver det tilfældige offer for et voldeligt banderøveri. Nick overværer drabet, men beviserne i sagen mangler, og snart må han se sin søns morder gå fuldstændig fri af straf. Frifindelsen forvandler Nick fra en flink familiefar til en blodtørstig hævner. Men med blodhævnen har Nick underskrevet sin egen dødsdom. Og nu må han ene mand kæmpe krigen mod den brutale gadebande.
Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.
Tre uheldige kidnappere sætter både liv og lemmer på spil, da de kidnapper babyen Bink og tror, at det er den sikre vej til hurtige penge. Godt nok har Binks forældre mange penge og godt nok vil Binks mor gøre alt for at få sin øjesten tilbage, men da Bink stikker af ud i storbyens mylder og udsætter sine kidnappere for det ene halsbrækkende stunt efter det andet, skal de være mere end heldige, hvis de skal slippe ud af situationen med livet i behold. En herlig, skingrende vanvittig komedie for hele familien og med stunts du aldrig har set før.
Rotten Roddy lever livet i luksus som kæledyr, indtil han ved et uheld bliver skyllet ud i toilettet og ned i byens kloakker. Roddy ender i Ratropolis, hvor underverdenens indbyggere holder til. Her møder han rotten Rita, der tager sig godt betalt for at hjælpe Roddy tilbage til overfladen. Undervejs lægger de to gnavere sig ud med den onde Tudse, der tilkalder den frygtede franske lejesoldat Le Frø. Skidt. Rigtig skidt.
L.A.P.D. politimanden Parker skal endelig på ferie med hele sin familie. Men i sidste øjeblik er han nødt til at aflyse hele turen, for at fange en fusker ved navn Tony Roma, en dårlig kopi af en latinsk elsker.
Byen Huntingburg trues af en oversvømmelse. Sheriffen evakuerer befolkningen samtidig med at en havareret pengetransport bliver overfaldet af en røverbande. Men transportens chauffør, Tom, stikker af med pengene, forfulgt af banden og politiet, der ikke er så retskafne som de burde være. Undervejs får Tom uventet hjælp af Karen, der prøver at holde vandmasserne ude fra den kirke, hun er ved at restaurere. Men langsomt strammes nettet om de to unge.
Jimmy Kilmartin har en fortid som alkoholiker og håndlanger for et forbrydersyndikat i New York, men har nu udstået sin straf. Jimmy forsøger at opbygge en lovlydig tilværelse med sin familie, men ryger alligevel tilbage bag tremmerne. Han stikker deltagerne i et kup og fanges mellem syndikatet, delstatspolitiet og FBI. Ingen spiller med åbne kort, og Jimmy må iscenesætte sit eget dobbeltspil for at gøre sig fri af fortiden.