En ung kvinde gifter sig med en charmerende mand, og flytter ind i det hus, hvor hendes tante blev myrdet. Snart begynder mystiske ting at ske, og hun begynder at tvivle på sin egen forstand, men er hun vitterligt ved at blive sindsyg, eller er der noget mørkere på spil.
Journalisten Selena stirrer på avisartiklen i sin hånd. Hendes mor, Dolores, som hun ikke har set i årevis, er under mistanke for mord. Modvilligt vender Selena hjem til sin fødeby for at hjælpe sin mor. Selena er nu langt fra sikker på, at den bryske Dolores er uskyldig. For hvad var det egentlig, der skete med Selena's far for 20 år siden?
Arkitekten Walter Craig bliver inviteret ned til et landhus af en klient, han ikke tidligere har mødt. Da han ankommer til huset, har han en stærk fornemmelse af, at han har været der tidligere. Inde i huset bliver han præsenteret for en gruppe mennesker af hans vært - mennesker der også synes bekendte, men ingen af dem kender ham. Pludselig går det op for ham at han har oplevet hele situationen i en tilbagevendende drøm. En drøm der altid starter roligt, men som ender med at blive et mareridt...
Cochran besøger sin gamle ven Mendez på hans ranch i Mexico. Mendez er en farlig forretningsmand med gangstertendenser, men det forhindrer ikke Cochran i at starte en affære med hans smukke, unge kone. Da Mendez opdager bedraget falder straffen prompte og rigtig hårdt.
Peter Bowman tages som gidsel af en illegal gruppe, mens han er udstationeret i Sydamerika. Hans kone Alice er dybt rystet og falder først til ro, da Peters søster og en gidselekspert fra forsikringsbureauet ankommer. Men det viser sig, at Peters firma er på fallitens rand, og at alle forsikringer er annuleret. Forsikringsmanden rejser hjem, og Alice står alene tilbage.
Gaile Berke og David Sanders er på romantisk ferie i Bermuda, da de opdager det sunkne vrag af et WWII fragtskib. Nær dette finder de en ampul morfin – én ud af de titusinder der stadig ligger i vraget. Deres opdagelse leder dem hen til en narkohandler fra Haiti, Henri Cloche, og en gammel skattejæger, Romer Treece. Med Cloche lige i hælene på sig forsøger Gail, David og Treece at redde den sunkne skat.
Et team af undervands minearbejdere finder vraget af et sovjetisk fragtskib, der ser ud til at være gået ned under mystiske omstændigheder. Da dykkerne vender hjem til deres egen base er de fuldstændig ubevidste om, at de har slæbt noget dødsensfarligt med sig. En organisme, der begynder at angribe arbejderne en efter en. Der går ikke lang tid før vores helte er fanget under vandet, sammen med et frådende monster, ude af stand til at få hjælp fra overfalden.
Med det ægteskabelige klima under frysepunktet gør journalisten Jean og hendes mand Thomas et sidste forsøg på at redde stumperne. De pakker sejlbåden til et romantisk krydstogt. Med om bord har de Thomas' bror og hans nye kæreste. Kursen bliver sat mod romantik, mystik og spænding. Øen, de stævner imod, rummer en 120 år gammel mordgåde - et dobbelt øksemord, som Jean håber at kunne lave en god historie og endnu bedre penge ud af. Men den gode stemning ryger hurtigt over bord. Thomas og brorens kæreste kan slet ikke holde fingrene fra hinanden, og Jean finder spor, der indirekte forbinder hende med de gamle mord. Fortid og nutid, begær og jalousi mixes til en skæbnesvanger cocktail.
Den 33-årige Cecilie ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker, som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads. Her kommer hun i behandling hos psykiateren Per, og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.