En vinteraften finder universitetslæreren Parker en forladt hundehvalp på den lokale togstation. Det bliver starten på et smukt venskab. Parker tager den lille hund under sine vinger og navngiver den Hachiko. Hver dag følger Hachiko ham til toget, og hver aften kommer den ham i møde, når han står af toget igen. Og selv da Parker ikke længere kommer hjem med toget, venter Hachiko trofast på ham hver eneste dag.

Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.

New York i tredserne udgør rammen omkring Jim Carrolls unge år, der starter med ulydighed i den katolske skole og en drøm om frihed blandt stjernerne på den amerikanske basketball-arena. Basketball er et samlingspunkt for Jim og hans tre venner, indtil den bekymringsløse leg med at sniffe lim langsomt vikler ham ind i stoffernes magi. Een for een overskrides grænserne, og Jim smides tilsidst på porten af sin mor. Afhængigheden driver ham først væk fra basketball'en, sidenhen fra vennerne.

Da Torkilds kæreste, Therese vælger netop hans 40 års fødselsdag som dagen, hvor hun slår op med ham, fordi hun ikke vil vente længere på hans tomme ord og løfter om at ændre livsbane, beslutter Torkild sig for, at det nu skal være slut med våben forbrydelser og flugt. Han synes egentlig også, at han er ved at være for gammel til at blive ved med at leve af at være hæler. Thorkild samler sine 3 venner: Arne, der er meget glad for skydevåben, Peter, der er dybt afhængig af coke og den altid spisende Stefan, for at fortælle dem om sin beslutning. Han vil dog lige gøre et sidste kup, inden han står af ræset. Torkild har lovet færingen, at diske op med adskillige tusind Prince cigaretter, men istedet kommer han med ligeså mange grønne Look. Og hvem fanden ryger grønne Look ??

Englen Cassiel er steget ned på Jorden for at observere menneskelivet. Som engel må Cassiel ikke blande sig i menneskenes liv, men det ser han stort på, da en lille pige er ved at forulykke. Som straf bliver Cassiel til et rigtigt menneske og ender med at få job hos en gangster, der sælger våben og pornografi.

Mitch, Frank og Beany er tre fyre først i trediverne, der savner deres sorgløse og festlige college-dage. For at genopleve nogle af fortidens fornøjelser, flytter de ind i et stort hus tæt på campus, som det sted, de studerende bor, kaldes. De opretter en uafhængig og uofficiel fraternity – et slags broderskab, der opstår i de forskellige campus-huse. Fraternitierne er dog gennemsyret af skolens strenge regler, men dem slipper man for hos Mitch, Frank og Beany, der fyrer den uhæmmet af.

Klodsede hvide Billy narrer sorte fyre til at spille basketball om penge for så at afsløre, at han er rigtig god. Billy indgår et samarbejde med sorte Sidney, der hjælper ham med at snørre de naive modstandere. Selvom de to ikke altid kommer lige godt ud af det med hinanden, går alt som smurt indtil en gruppe gangstere kommer for at opdrive en gæld hos Billy

Løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hygger sig på Madagascar. Da de får mulighed for smuttur hjem til New York, så de siger ja tak. De får nemlig flyvelejlighed med de tre pingviner, der i sin tid var skyld i, at de havnede på Madagascar. De fire venner kommer dog ikke længere end til Afrika, og her finder de ud af, at der findes andre giraffer, løver, zebraer og flodheste end dem.

Dray er damernes ven. Han er flot, tjekket, charmende, glat og kan få hvem end han vil have. Og han nyder at benytte sig af det. Udover hans faste kæreste, har han fem elskerinder på siden. Der er faktisk gået sport i at finde ud af, hvor mange han kan have gang i uden at blive opdaget. Stort set hele hans fritid går med at opvarte damerne, alt imens han prøver at oplære vennerne i scoringens ædle kunst. Det går godt, lige indtil hans lillesøster gi'r ham en lærestreg. Sammen med en veninde arrangerer hun en surprise party.

Christina Walters og hendes festglade veninder Courtney og Jane er tre sexede single-piger, der elsker at gå i byen. På byens mest eksklusive klub, møder Christina helt uventet hendes drømmefyr - Peter. Næste morgen opdager hun, at han har forladt byen, så sammen med Courtney drager hun ud på en vild rejse for at finde ham. Men vejen til den eneste ene er brolagt med forførende overraskelser og kiksede oplevelser.