Der Fuehrer's Face er en animeret tegnefil af Walt Disney Studios, med Anders And i hovedrollen. Tegnefilmen blev instrueret af Jack Kinney og udgivet den 1. januar 1943 som en anti-nazistisk propaganda-film til hæder for den amerikanske krigsindsats i den 2. verdenskrig. Tegnefilmen vandt en Oscar for bedste korte animationsfilm i 1943, og var den eneste Anders And-tegnefilm, der vandt en Oscar. Filmen skulle egentlig have heddet ”Donald Duck in Nutziland”, men Sangen, ”Der Fuehrers Face” (Skrevet af Oliver Wallace) var så stærk at den blev filmens titel. I 1993 blev det stemt op på en 22. plads i "The 50 Greatest Cartoons". ”Der Fuehrers Face” kunne først ses i Danmark efter befrielsen 1945 og den fik Danmarkspremiere 16.6.1945 på Frihedsrådets udstilling , hvor den i august blev set af 60.000 mennesker.

Inspirationen til Decameron er Giovanni Boccaccios (1313-1375) berømte litterære værk, hvor digteren har samlet hundrede folkelige beretninger fyldt med erotik og seksualitet. Af disse har Pier Paolo Pasolini udvalgt et antal historier, hvor han igen er på hjemmebane og satiriserer kirken, mens han giver et billede af mennesket i sin menneskeligste skikkelse. Pasolini har selv en rolle i filmen som den store maler Allievo Di Giotto. Denne kunstner var den første til at male i perspektiv med dybde på samme måde, som det tredimensionelle filmmedies dybde fungerer teknisk. Pasolini spiller med andre ord et historisk kunstnerisk bindeled samtidig med, at hans rollefigur binder filmens skrøner sammen.

Keung kommer fra Hong Kong til Bronx for at være med til sin onkels bryllup. Han bliver hurtigt den mest upopulære mand i Bronx. Byens mest magtfulde motorcykelbande jagter ham, da han i selvforsvar har tævet et par stykker af dem. Det bliver ikke bedre af, at han er kommet til at hugge lederens pige. Mafiaen tror, at han har stjålet en sending af deres diamanter, og vil have ham dræbt. Desuden er en flok FBI agenter ved at tage livet af ham, under deres efterforskning i diamantsagen - det hjælper heldigvis at være martial arts mester!

Den naive Stanley vender hjem for krigen, og er opsat på at finde succes i forretningslivet. Han opdager dog snart at det ikke er så let. Ikke alene skal han starte helt fra bunden, men både cheferne og fagforeningen er opsat på at bruge ham som et værktøj i deres kamp for magten på arbejdsmarkedet.

'Overscoring' er en romantisk komedie om en almindelig fyr, der møder den perfekte pige.En glemt mobiltelefon bliver indledningen til et bekendtskab mellem den akavede sikkerhedsvagt i lufthavnen, Kirk, og den smukke, succesfulde eventmager, Molly.Både hans og hendes venner mener, at det er et helt umuligt match: Han er i bedste fald en 5’er, og hun er en ren 10’er. Til alles - ikke mindst Kirks - overraskelse lader Molly dog til at kunne lide ham, og hun inviterer ham på en date, lader sig invitere hjem til hans forældre, og inden længe er de kærester.Kirks venner føler universets grundvold er blevet rystet, og selvom de gør grin med ham, så forsøger de også at hjælpe ham over gabet på fem point mellem ham og hans 'Overscoring'.

Den mystiske barnepige McPhee dukker kun op, når der er mest brug for hende og hun er mest uønsket. Denne gang ender hun på en familieejet gård, som en ung mor forsøger at drive, mens manden er i krig.

Zoe beslutter sig for, at nu har hun ventet længe nok på den rettet. Zoe er nemlig meget fokuseret på at få et barn, og hun lægger en plan, der indebærer at kaste sig alene ud i familieplanlægningen på en fertilitetsklinik. Skæbnen vil, at hun netop den samme dag møder Stan, der som den første i årevis udviser potentiale, hvilket afstedkommer en nærmest uendelig række af forviklinger og erkendelser af, at livet nu en gang ikke er for nybegyndere.

I komedien 'Date Night' er Claire (Tina Fey) og Phil Foster (Steve Carell) et forstadspar som kæmper sig gennem hverdagen med arbejde og ægteskab.Selv deres hyggeaftener med middag og biograftur er blevet kedelige, så i et forsøg på at genoplive deres ægteskabelige flamme besøger de en trendy bistro på Manhattan.Her bliver deres identitet pludselig forvekslet, hvilket sender dem ud på et halsbrækkende non-stop eventyr.Alt imens de endelig husker, hvorfor de er så gode sammen, kommer Phil og Claire i karambolage med korrupte betjente, en højtstående gangster og en skør taxachaffør.Deres "Date Night" bliver en aften, de aldrig glemmer.

Alle er inviteret med til Our Family Wedding, den hylende morsomme og hjertevarme komedie med en stjernespækket rolleliste, inklusiv Oscar-vinder Forest Whitaker og stand-up stjernen Carlos Mencia. Da de to studerende Marcus og Lucia (Lance Gross og America Ferrera fra Ugly Betty) overraskende annoncerer deres forlovelse, truer deres uenige fædre (Whitaker og Mencia) med at forvandle drømmebrylluppet til et kæmpe slagsmål. Tilføj en række excentriske familiemedlemmer og kultursammenstød, og så har du opskriften på en fantastisk sjov og vanvittig oplevelse, som du ikke må gå glip af!

Tim Allen spiller eks-fangen Tommy, som netop har tilbragt flere år i fængsel. Han vil starte et ærligt liv og genoplive det gamle familieforetagende og flytter til at starte med ind hos sin lystløgner af en søster og flere skøre familiemedlemmer. Han møder pludseligt sin ekskæreste, som han troede var død, og en kammerat, som prøver at lokke ham tilbage i uføre. Og muligvis er han forelsket i sin prøve-løsladelsesofficer. Livet i fængsel var nemmere!