Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.

Den berømte belgiske detektiv Hercule Poirot er på rejse på et luksusdampskib på Nilen, da en af de andre passagerer bliver myrdet. Den dræbte havde adskillige fjender, og Poirot må anvende en del af sine små grå hjerneceller på at opklare forbrydelsen.

På en ø i Middelhavet er en række velhavende mennesker på ferie. Alt ånder fred og idyl - indtil en kvinde findes myrdet. Men heldigvis er mesterdetektiven Hercule Poirot til stede, og han sætter sine små, grå celler i sving.

En bombe sprænger i Saudi Arabien, og amerikanere dør. Noget må gøres, og den amerikanske regering sender derfor en gruppe af deres allerbedste terrorbekæmpere til ørkenlandet. Desværre er hverken den saudiske regering eller nogen andre i landet synderligt interesserede i at hjælpe. Men det stopper ikke gruppen, der er villig til at gøre alt for at fange bombemændene.

Gyseren 'Scream 2' er en direkte fortsættelse af 'Scream'. Neve Cambell, Courteney Cox og David Arquette er tilbage i hovedrollerne som henholdsvis Sidney Prescott, Gale Weathers og Dewey Riley, og så er der kommet helt nye kræfter til i form af Tori Spelling og Jada Pinkett.

Den dag kriminalbetjent Jerry Black går på pension, bliver en otteårig pige fundet myrdet i Nevadas bjerge. Midt i hans afskedsfest kaldes patruljerne ud til gerningsstedet, og Jerry er ude af stand til at holde sig tilbage; han tager med. Her tilbyder han sin ekspertise og tager det på sine skuldre at fortælle den frygtelige nyhed til pigens forældre. Stillet ansigt til ansigt med den forfærdelige forbrydelse, forældrenes lidelser og sin egen usikkerhed om et liv efter politi-karrieren, afgiver Jerry er skæbnesvangert løfte til pigens mor om, at han vil finde morderen. Men hvor langt vil Jerry gå for at opfylde sit løfte?

Der er noget meget mystisk over de to nye præster – ja, faktisk er de ret komiske. For Robert De Niro og Sean Penn er nemlig slet ikke kirkens mænd. De er et par simple forbrydere på flugt, hvis eneste bøn er, at de kan narre alle til at tro, at de er præster og så iøvrigt nå sikkert over grænsen til Canada – lige for næsen af politiet. Demi Moore spiller sammen med De Niro og Penn i denne morsomme film med manuskript af David Mamet. Forbryderne er sluppet løs, og komedien kan begynde. Det ville være synd og skam at gå glip af denne morsomme film!

Sidney Prescott (Neve Campbell) har isoleret sig i en ensom bjerghytte, for at lægge de blodige hændelser på universitetet bag sig. Men ikke engang her får hun lov til at være i fred, for under optagelserne til filmen "Stab 3" -bygget på Sidneys grusomme oplevelser - begynder en seriemorder at sprede død. Og det er tydeligt at han vil have Sidney indblandet...