Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Da det rige familieoverhoved Helge Klingenfelt vil fejre sin 60-års-fødselsdag, samles hans tre voksne børn, hans trofaste kone og en hengiven skare af indbudte om bordet på den smukke herregård. Ingen aner uråd, da den ældste søn Christian begynder sin tale for faderen. Kun Christian ved, at snart vil alle kende sandheden om hans familie, og hvorfor han mistede sin tvillingesøster. Og kun Christian ved, at det vil blive en fest, som ingen nogen sinde vil glemme.

En døende far. En ung hustru. En forelsket politimand. En tv-quizvært. En fremmedgjort datter. Ni menneskeskæbner krydser hinanden på en ganske tilfældig dag i San Fernando Valley.

Den unge Harold er besat af død, falske selvmord og at besøge fremmedes begravelser. Ved et tilfælde møder han den næsten firs-årige Maude, som også besøger fremmedes begravelser, men som en bekræftelse af livet.

Seth vandrer hvileløst rundt i gader og bygninger som usynlig engel sammen med sin lommefilosoferende følgesvend Cassiel. Seth ser på Jord-livet og menneskene med hengiven undren, hvordan er det at smage, føle, græde og elske? Dette får han smag for i mødet med den 'faldne' engel Messinger og ikke mindst Maggie, med hvem han udvikler en kompliceret romance på tværs af himmel og jord.

Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam

Los Angeles, år 2001. Tom Tom har boet længe på det tarvelige "Million Dollar Hotel" i byens fattigste og farligste område. Han har forelsket sig i en af hotellets andre gæster, den gådefulde Eloise. Deres forsøg på at nærme sig hinanden bliver afbrudt, da FBI-agenten Skinner dukker op. Izzy, en stofmisbruger, er blevet fundet død uden for hotellet. Sprang han selv ned fra taget, eller blev han skubbet? Snart er alle hotellets gæster under mistanke.