Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?

I 1500-tallet begiver Aguirre sig på jagt efter det mystiske El Dorado. Sammen med en spansk ekspedition drager han ud for at finde det sagnomspundne guldrige i Amazonas urskov. Den tyranniske Aguirre begår mytteri mod gruppens leder og overtager kommandoen i sin besatte søgen efter guld i rigelige mængder. Hans virkelighed bliver mere og mere sindssyg, og i en magtgal vision bestemmer han sig for at grundlægge et nyt kejserligt imperium.

James Stewart og Walter Brennan spiller en enspænder og hans håndlanger, som planlægger at tjene hurtige penge ved at sælge kvæg. Historien udspiller sig i Dawson i det vilde vest, mens guldfeberen er på sit højeste. Det varer dog ikke længe, før de bliver viklet ind i en konflikt med den selvudnævnte sherif John McIntire og hans skydegale lejesvende. Da Brennan bliver dræbt, tvinges Stewart til at sætte en stopper for den udbredte lovløshed i et pistolrygende klimaks.

Sherif MacKenna kender vejen til den legendariske Cañon Del Oro, dalen af guld. Den lovløse Colorado og hans mænd tager MacKenna til fange og tvinger ham til at vise vej. Men Colorado er ikke den eneste, der tænder på guld. Pæne mænd fra byen, en dommerdatter og en kirkens mand, apacher på krigsstien og selve kavaleriet er besat af tanken om dalen, der ifølge legenden er dækket af det pureste guld.

Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.