Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.
En gruppe unge mennesker har fundet sammen om et projekt: at finde deres indre idiot. De optræder som 'spassere', når de færdes ude i samfundet, og nyder ellers bare livet sammen i Stoffers onkels store villa i Søllerød - en villa, der ellers stod tom, fordi Stoffer skulle forsøge at sælge den for onklen. De udfordrer dagligt hinanden og deres omgivelser med deres idiot-lege. Til slut i filmen kommer Stoffer med den ultimative udfordring: de skal turde være idioter, når de er sammen med deres nærmeste. Men denne udfordring er så stor, at den også bliver kollektivets endeligt - dog først efter at vi finder ud af, at en af pigerne bærer på en hemmelighed, der måske har drevet hendes indre idiot.
I en aldeles almindelig by i USA bor 2 aldeles almindelige forældre med deres aldeles almindelig niårige søn Jesse. Men er han virkelig så almindelig? Til sin store forbavselse får familien en dag besøg af to aldeles usædvanlige og sjældne gæster: to buddhistmunke ved navn Norbu og Champa. De har rejst helt fra det lille bjergrige Bhutan nær Nepal til Seattle i USA i troen på, at lille Jesse er en reinkarnation af en af deres mest ærede og højagtede ledere. Nu vil de tage Jesse med tilbage til klostret ved Himalayas fod for at bevise, at de har ret. Langsomt udskiftes mistænksomhed med nysgerrighed og Jesses far beslutter sig for at ledsage sin søn til den anden side af jordkloden. Dette bliver indledningen på et storslået eventyr, som vil forandre deres og mange andres liv....
Justin Cobb er 17 år, og han sutter stadig på sin tommelfinger! Selvom det bekymrer hans mor, irriterer hans far og truer hans tilnærmelser til veninden Rebecca, er det først da hans \"guru\"-tandlæge, Perry, hypnotiserer ham, at Justin lægger tommelen på hylden. Men hypnosen lukker op for et væld af andre problemer. Og da hash og beroligende piller bliver erstatning for tommelfingeren, får Justin igen brug for helbredelse. En helbredelse, der er helt op til ham selv…