I 1910'ernes London slutter den unge vaskeriarbejder Maud sig til kampen for valgret til kvinder. Årtiers fredelige demonstrationer har ikke haft nogen effekt, og kvinderne tager et nyt middel i brug - nemlig landsdækkende civil ulydighed. Kvindernes kamp bliver mere og mere militant, men staten slår hårdt igen, og Maud risikerer at miste både sit job, sit ægteskab og sin frihed.

De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Forfatteren Lee Israel har nydt en vis succes med sine biografier af berømtheder. Men ingen vil udgive hendes nye bog, og i desperation begynder hun i stedet at fremstille breve "skrevet af" kendte, døde forfattere. Hendes falsknerier bliver et hit, og pludselig kommer hun til penge. Men hvad sker der, hvis hun bliver afsløret?

Dette er en historien om 12-årige Varpu (Linnea Skog) som hastigt er ved at gå fra barn til voksen, og om hendes mor, Siru, (Paula Vesala), som ikke vil være voksen. Varpu bor hos sin mor, og har aldrig mødt sin far. En aften får Varpu nok af sine ridevenner og sin mor. Hun stjæler en bil og kører nordpå, for at lede efter sin far, som hun ikke kender noget til - andet end hans navn. Men hendes far er ikke ligefrem som hun havde forventet. Mødet med ham forandrer noget i Varpu og Siru, og får dem til at indse hvilken rolle de spiller i hinandens liv, og i verden.

Den entusiastiske 22-årige aktivist og fotojournalist Dan Eldon tager til fronten på en farlig mission for at redde somaliske flygtninge i denne biografiske film.