Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

Under depressionen i 1930'ernes USA bliver Ednas mand dræbt, og så er det op til enken at driven den forfaldne familiefarm i Texas videre. Edna viser sig at have mere ben i næsen end forventet, og med hjælp sin blinde logerende og en sort arbejdsmand lykkes det hende mod alle odds af få bomulden i hus.

Den amerikanske muslim Samir Horn er ekspert i sprængstoffer fra den amerikanske hær. På mystisk vis dukker han pludseligt op på FBI´s radar i et område for terrorbombninger. FBI-agenten Roy Clayton sammensætter et team, der skal undersøge Horns forbindelse til terrorbombningerne. Horn formår at flygte fra sit fængsel i Yemen. Efter at have holdt lav profil i Frankrig vender han tilbage til USA med nye planer.

Tre uheldige kidnappere sætter både liv og lemmer på spil, da de kidnapper babyen Bink og tror, at det er den sikre vej til hurtige penge. Godt nok har Binks forældre mange penge og godt nok vil Binks mor gøre alt for at få sin øjesten tilbage, men da Bink stikker af ud i storbyens mylder og udsætter sine kidnappere for det ene halsbrækkende stunt efter det andet, skal de være mere end heldige, hvis de skal slippe ud af situationen med livet i behold. En herlig, skingrende vanvittig komedie for hele familien og med stunts du aldrig har set før.

Da medlemmer fra en ældgammel ninjakult finder en hvid dreng skyllet op på Japans kyst, tror de straks, at de har fundet den store hvide ninja, som profetierne har spået. De tager ham derfor til sig og underviser ham i de hemmelige og mest dødbringende kamptekniker, men som årerne går, indser de dog, at de har taget grueligt fejl af hans evner. Haru, som drengen kaldes, vokser sig nemlig federe år for år og er lige så klodset som en elefant i en glasbutik.

I Holy Smoke er Ruth blevet fascineret af en indisk guru. Hendes familie søger hjælp fra P.J. Waters, som har tre dage til at 'afkode' hende. Men P.J. bliver selv fascineret af Ruth og de indleder et erotisk og skæbnesvangert forhold.

Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...

I skolen var John Farley både småtyk og rigtig dårlig til sport. Et faktum som gymnastiklæreren Woodcock ikke forsømte at gøre stakkels John opmærksom på hvert andet øjeblik. Nu er John voksen og en forfatter med succes. Alligevel er det svært at bevare fatningen, da hans mor fortæller, at hendes nye forlovede er selv samme Woodcock. Derfor sætter John sig for at forhindre ægteskabet med alle tænkelige midler.