Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige Yuki, at meningen med livet er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror, og som forbrød sig mod hendes mor. Fængslet på livstid for mordet på en af banditterne beslutter moderen Sayo sig for at lære sin datter, hvordan hun skal realisere ønsket om hævn! Yuki må derfor lære sig alt om, hvordan man håndterer et sværd, hvordan man dræber sin modstander, og at man aldrig under nogen omstændigheder udviser nogen form for barmhjertighed. Oplært som lejemorder er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!!

Efter otte år som krigsfange i Vietnam hilses major Charles Rane velkommen som en helt af Texas' flagviftende befolkning. Men det viser sig snart, at krigen endnu ikke er forbi for Rane. Under et hjemmerøveri bliver han tvunget til at se på, mens hans kone og søn bliver myrdet, og hvordan han selv får sin ene hånd fuldstændigt ødelagt. På hospitalet erstattes hånden med en protese forsynet med en stålkrog. Et værktøj, der i hans hævntørstige sind let kan omdannes til et skarpslebet mordvåben.

Cole kører stock-car, og det er han god til. For at blive endnu bedre kommer han under veteranen Harrys vinger, men det forhindrer ikke Cole i at blive alvorligt skadet. Under indlæggelsen møder han heldigvis lægen Calire, der er rigtig sød og dejlig. Så Cole får hurtig appetit på livet igen og bliver klar til at vende tilbage til banen, hvor han skal vise, om han kan vinde turneringen.