Ming er en koldblodig morder, der er begyndt at bekymre sig om de risici, jobbet medfører, og vil gerne holde op. Hans agent, hende som både booker hans opgaver og som bliver forelsket i ham, overtaler ham til et udføre en sidste opgave.
En frustreret far hyrer en sadistisk og fordrukken kung-fu-mester til at banke noget disciplin ind i sin frække teenagesøn.
En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Nils (Stellan Skarsgård) kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven (Pål Sverre Hagen) på den ene side og den serbiske mafioso Papa (Bruno Ganz) på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.
Kurt Sloane står ved sin bror, Erics, side, da han vinder verdensmesterskabet i kickboxing. Eric udfordrer herefter hele verden og tager til Thailand, hvor han møder den thailandske mester Tong Po - og et blodtørstigt publikum. I en sand blodrus brækker Tong Po ryggen på Eric og lammer ham. Hævntørstig opsøger Kurt den gamle lærer Xian Chow, der indvilliger i at oplære ham i den gamle og krævende kampsport. Kurts vej til toppen er hård og brutal - men den blodtørstige mester Tong Po får Kurts hævn at føle i et overrumplende og voldsomt klimaks.
FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.
Et bankrøveri giver 20 millioner. Af de tre røvere bliver én fanget, én dræbt og én forsvinder. Syv år senere kommer den første røver ud af fængsel blot for at blive dræbt efter få øjeblikke i frihed. FBI-agenterne Doug Bennett (Terence Hill) og Steve Forest (Bud Spencer) bliver sat til at undersøge sagen, og det gør de på deres egen noget specielle, men alligevel mærkværdigt effektive måde. Bruno Corbucci har instrueret Pas på super-strømerne.
Ved en fejl stjæler den urutinerede tyv John Tuliver (Wesley Snipes) et værdifuldt Van Gogh-maleri og bliver for sent klar over, hvad han har sat i gang. En gangsterbande, som er på jagt efter billedet, kidnapper hans partner, Kelly Anders (Tamzin Outhwaite), og John er nu hendes eneste håb om redning.
De er snu. De er listige. De udkæmper en tophemmelig, højteknologisk kamp om verdensherredømmet i al hemmelighed. De er katte og hunde. Se hvad der sker i denne storslåede beretning om den ekcentriske professor, der gør en opdagelse, som kan forrykke kæledyrenes magtbalance. En uerfaren ung Beagle-hvalp skal ud på den ultimative umulige mission, som går ud på at redde menneskeheden fra den totale kat-astofe!