Den lokale helt i en bydel i N.Y. sætter sig en nat for at stoppe nogle uroligheder i sit lejlighedskompleks. På vej op ad en trappe falder han imidlertid om med et hjerteanfald, der efterlader ham delvis lam i højre side af kroppen. Hans læge anbefaler syngetimer for at træne stemmen op igen, og han føler sig tvunget til at opsøge sin overbo - en larmende drag queen. De to kan selvfølgelig ikke fordrage hinanden, da ex-strisseren er brændende homofob, så det bliver et anstrengt forhold, indtil de så småt opdager de gode sider hos hinanden.

Sara, Lucía, Sofía og Claudia er søstre, 4 moderne kvinder med meget forskellige personligheder, der kommer sammen ved deres mors begravelse, hvorefter de opdager, at den mand, de alle har kaldt "far" gennem hele deres liv, ikke rigtig er deres far. De går i gang med at søge efter, hvem deres rigtige fædre er, og opdage mere om sig selv, deres mor og deres liv.

To tabere og en taber under oplæring planlægger et kup, som mislykkes. Bobbys (Sean Nelson) seneste job er at holde øje med en kunde, der har købt en tilsyneladende værdifuld mønt af Don (Dennis Franz), som ikke anede, hvad mønten var værd, og nu føler sig snydt. Don agter at hævne sig ved at bryde ind i kundens hjem. Dons medsammensvorne er Teach (Dustin Hoffman), en anden taber, der ser sig selv som ekspert i alt, der har med mennesker at gøre. Han udtaler sig vidt og bredt i pompøse, omstændelige termer, men jo mere han snakker, jo mere åbenlyst bliver det, at han ikke har stort andet end sin egen snæversynede bestikkelighed at tilbyde.

Drama om kvinden Isolde, som efter et selvmordsforsøg beslutter sig for at forlade sin mand, der er politiker. På biblioteket, hvor hun arbejder, træffer hun en lidt naiv student. Det bliver dog en mere moden og mandig type, Isolde forelsker sig i, en tidligere lejesoldat med barske oplevelser bag sig. Den jaloux ægtemand opsøger imidlertid soldaten og vil hyre ham til at begå et mord. Dette er led i en ond intrige, der får tragiske følger for Isolde og soldaten.