Niko er sidst i 20'erne, en outsider og for nyligt droppet ud af universitetet. Han lever livet ad hoc, og som han går gennem gaderne i hans by, observerer han menneskene omkring sig med en distanceret nysgerrighed. Èn dag ændres alt og Niko tvinges til at se konsekvenserne af sin asociale opførsel i øjnene. Kæresten ender deres forhold, hans far afskærer ham fra økonomiske midler og en psykiater bekræfter hans 'følelsesmæssige ubalance'. Hans liv er noget rod og Niko ønsker sig mest af alt bare en anstændig kop kaffe.

I begyndelsen af 1970'erne arbejder Karen Silkwood på en plutoniumfabrik. Hun får på fornemmelsen, at sikkerheden på værket er under al kritik og begynder at undersøge forholdene, der efterhånden truer hendes eget liv.

Morgan Sullivan (Jeremy Northam) længes efter spænding i sit kedelige, borgerlige liv og søger derfor jobbet som spion for IT-firmaet Digicorp. På en af opgaverne møder han den smukke og snu Rita (Lucy Liu), som afslører, at formålet med hans deltagelse i missionerne er at hjernevaske ham - uden hans vidende. Hun tilbyder ham et antistof, og han tvinges til at spionere for Frank Calloway fra det rivaliserende IT-selskab, Sunways. Men Calloway har skånselsløse motiver, og som dobbeltagent afhænger Morgans liv af hans tanker og handlinger. Morgans identitet bliver mere og mere sløret, og han har svært ved at adskille virkeligheden fra de syner, der plager ham. Hans eneste vej ud af mareridtet er at udføre et dødsensfarligt job for Ritas chef, men så går den rystende sandhed også op for ham...

London, år 2008. Ozonlaget fortsætter med at ændre vejret i uhyggelig grad. Effekten er et økologisk mareridt: Ukontrolleret forurening, oversvømmelser, kriminalitet, vold og oprør. Og nu hærger en ny rædsel de rottebefængte gader. En umenneskelig dræber, der brutalt flår hjertet ud af sine ofre. For den hårdhudede betjent Harley Stone udvikler det sig til et personligt opgør, da dræberen maltrakterer hans partner. Med en nyudklækket detektiv på slæb, og med følge af partnerens handlekraftige enke, erklærer Stone udyret den totale krig.

Den onde oliemagnat Michael Jennings vil gøre alt for at åbne et raffinaderi på isen i Alaska inden retten til landet går tilbage til de lokale eskimoer. Som modtræk hyrer eskimoerne Forrest Taft, der får til opgave at forhindre byggeriet med de midler, han måtte vurdere nødvendige. De midler viser sig at være tørre tæsk, varmt bly og dynamit.