Los Angeles 2019. En flok oprørske replikanter er vendt tilbage til jorden og skjuler sig i storbyen. Dusørjægeren Deckard skal skaffe dem af vejen. Undervejs forelsker han sig i den smukke, sorthårede Rachael, som måske - måske ikke - er replikant. Kærlighedshistorien kaster et nyt lys over hans arbejde og gør det sværere for ham i slutopgøret med replikanternes leder.

Året er 2019, 30 år efter at Tokyo under 3. Verdenskrig blev ødelagt af et hemmeligt udviklet våben. Neo-Tokyo har nu rejst sig af asken – en mørk og farlig megalopol, befængt med bander og terrorister. Regeringen er korrupt og har kun svag kontrol med det magtfulde militær, der beskytter byen mod totalt kaos, og som med magt tilbageholder fortidens hemmeligheder. Barndomsvennerne Tetsuo og Kaneda befinder sig pludselig midt i en af disse hemmeligheder, da deres motorcykelbande tilfældigt havner i en militæraktion. Tetsuo tages til fange og udsættes for en række eksperimenter, der giver ham overnaturlige psykologiske evner. Desværre løber Tetsuos evner løbsk, og han langer ud efter den verden, der igennem hele hans liv har undertrykt ham. Intet kan stoppe Tetsuos destruktive kraft – undtagen måske den dreng, der sidst lagde Tokyo i ruiner – Akira!

Igen og igen har Douglas Quaid den samme drøm om Mars. For at udleve drømmen opsøger han firmaet Total Recall, der kan sælger virtuelle drømmeferier. Under besøget bliver Quaid angrebet, og herefter tager tingene for alvor fart. Quaid beslutter at søge svar på sine mange spørgsmål i kolonien på Mars. Men er det hele drøm eller virkelighed?

John Murdoch vågner op på et fremmed hotel og finder gennem et anonymt telefonopkald ud af, at han er eftersøgt for en række brutale mord. Murdoch gribes af en isnende panik, for han ved ikke, hvordan han er havnet på hotellet, eller om han har begået mordene eller ej. Nogen har stjålet hans minder og efterladt et mikroskopisk blødende sår i panden som kvittering. Hvem eller hvad ligger bag den totale galskab i denne mærkelige og mørke by, hvor alle synes enten at lide af hukommelsestab eller at være blevet vanvittige? Forklaringen viser sig at være endnu mere skræmmende, end John kunne forstille sig.

Velkommen til Detroit. Vi er i den nærmeste fremtid, og kriminaliteten er løbet løbsk. Anarki og vold hersker i USA's gader, og forbryderne har erobret magten i byens bestyrelser. Politiet står næsten magtesløse, men de har et hemmeligt våben - halvt menneske, halvt maskine - RoboCop. RoboCop der er programmeret til at udføre det beskidte arbejde med mekanisk præcision, synes nærmest uovervindelig. Men under metalpanseret, findes der stadig et menneskehjerte og retfærdighedssans!

Programdirektøren for en lille TV-station opdager et mystisk TV signal, fyldt med vold og drab. Hans chef beordrer ham til at vise, det, og snart løber både kanalen, og hans liv, af sporet.

Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.

2067: Isolering: Japan forsegler sig væk fra øjnene af verden i lyset af ensidig international politik indstilling strenge grænser for brugen af ​​robotteknologi. Øen nation eksisterer kun bag et slør af afsondrethed. Ingen sjæl træder. Ingen Sjæl skal forlade. 2077: Åbenbaring: Sløret er overtrådt. Japan infiltreret af agenter fra organisationen sværd, en kampstyrke opererer uden for beskyttelsen af ​​USA og dets allierede. Deres mission: Undersøg, om den japanske udvikler en forbudt robot bio-teknologi, forbudt på grund af sin trussel for menneskeheden. I kampen mellem maskine og menneske, menneskeheden står til at lide mest.

Tron er historien om en ung mand, hvis kendskab til computere fører ham på et utroligt eventyr til det indre af et EDB-anlæg via en avanceret laserteknik. I dette mikrokosmos finder han væsener, der ligner mennesker til forveksling, omend de skal forestille at være "programmer", der af dettyranniske kontrolProgram sættes til at kæmpe på liv og død i videospil-arenaer. Filmen handler om disse programmers forsøg på at nedbryde Kontrol-Programmets dominans og genoprette freden i dens elektronisk univers.

Et nyt billigt narkotika NUKE hærger byen. Kun Robocop tør vove sig ind i slummen, hvor kriminaliteten har fået frit spil. Men Robo- cop har ikke langt igen. Forretningsimperiet der skabte ham, har planer om at lancere en forbedret version. Denne gang vil man eli- minere de forgående fejl, der gav Robocop medfølelse og...

I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger.

400 år ude i fremtiden. Det meste af jorden er udslettet på grund af frygtelige sygdomme, og kun én enkelt bystat er tilbage. Her regerer en gruppe forskere bag brede omsluttende mure. En revolutionær undergrundsgruppe med agenten Aeon Flux i spidsen sætter sig for at dræbe regeringslederen.