Hitchcocks mesterlige thriller, der trods sin alder er et vandtæt skoleeksempel på, hvordan en spændende historie skal skrues sammen, kan med næsten lige så god ret katalogiseres som en fremragende komedie. Den er på en og samme tid lun og herlig, så man klukker, og sindssygt spændende fra først til sidst. En ældre kvinde forsvinder under en togrejse, men et vidne har set hende blive bortført. Problemet er bare, at ingen vil tro på, hvad vidnet siger.
De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.
Man siger, at kærlighed og penge er en dårlig kombination, men det er forståeligt, at Harry Lockhart forsøger sig. Han er kommet fra et liv i småkriminalitet til Hollywood, hvor han skal aflægge prøve til en rolle som filmdetektiv og undervises til rollen af en privatdetektiv. Da Harry møder sin drømmekvinde, må han forsøge at overbevise hende om, at han er en ægte detektiv og forsøge ikke at falde over ligene da fiktion pludselig bliver virkelighed. Lys, kamera, masser af action!
Den unge mand Ricky udskrives fra psykiatrisk hospital med 50.000 pesetas og helt alene i verden. Han opsøger skuespilleren Marina, som han kendte da hun var prostitueret, og da hun ikke umiddelbart er interesseret i ham, binder han hende til sengen til hun lærer at elske ham.
Chuck Barris drømmer om at slå igennem som tv-producer. Han går bare og venter på, at den ultimative idé til et tv-show skal komme til ham. Det eneste, han har på hjernen ud over sin kommende tv-karriere, er kvinder og sex. Af uforståelige årsager lykkes det ham faktisk at nedlægge den ene kvinde efter den anden. Uforståeligt, fordi han for os, publikummet til filmen, virker alt andet end charmerende, og man kan ikke ligefrem påstå, han er køn. Filmen dvæler lidt ved en påstand om, at de her kvinder måske netop falder for Chuck, fordi de kan mærke, at han engang vil få stor succes. Da det endelig sker, at Chuck er ved at bryde igennem inden for tv-branchen, bliver han opsøgt af en agent fra CIA, som er overbevist om, at Chuck ville kunne tjene sit land ultimativt ved at blive agent for CIA. Først for sent indser Chuck, at han er blevet rekrutteret som lejemorder, og nu er der ingen udvej - han må leve et dobbeltliv som kendt tv-producer og hemmelig agent.
En gruppe unge småkriminelle fumler under udførelsen af en bestillingsopgave. På vegne af en rastafari-bande skulle de hugge en container kinesisk silke, men de kommer uforvarende til også at hugge 2 1/2 kg heroin fra den lettiske mafia. Deres gode ven, den civile kriminalbetjent Jens, forsøger nu at glatte fejltagelserne ud, men det medfører blot, at de alle sammen vender skytset mod ham. Pludselig er han en jaget mand, og det er ikke blot letterne og kineserne, der skyder med skarpt; jamaicanske dope dyrkere, iskolde serbiske heroin-handlere og polske menneskesmuglere melder sig i jagten. Og som om det ikke var nok, må han også holde sine egne kolleger - forstærket med frømandskorps og jægersoldater - væk, så han kan redde sine venner....
Eric Knox, grundlæggeren af firmaet Knox Technologies, har opfundet et software program der, bedre end fingeraftryk, kan identificere personer via deres stemme. Opfindelsen kan betyde en katastrofe, hvis den falder i de forkerte hænder. Da Eric Knox bliver kidnappet falder mistanken straks på konkurrenten Roger Corwin. Kun én mand kan løse mysteriet. Han har nemlig tre af verdens mest smarte, seje og sexede detektiver ansat. De går under navnet Charlies Angels!
Underligt nok bærer den danske titel på denne film det engelske navn Wanted. Originaltitlen er Crime Spree, en lystig kriminalkomedie med bl.a. Harvey Keitel og Gérard Depardieu om seks håbløse småforbrydere, der sendes fra Paris til Chicago for at begå et indbrud. Ved en fejl ender de med at røve et hus, som tilhører Mafiaens overhoved. Snart har de både gangstere og FBI på nakken i deres flugt gennem skiftende amerikanske landskaber.
Fodlægen Jerry Peysers datter skal giftes med den i og for sig pæne unge mand, Mark Tobias. Imidlertid er Marks far, Steve, en af CIA's mest frygtløse agenter, og konstant involveret i flykapringer og skuddueller. Snart får den forsigtige Jerry sin sag for, da han bliver inddraget i Steves farlige eventyr.