François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.

Sekretæren Tess McGill har ambitioner om at komme til tops i New Yorks mæglerverden. Det er en branche, der kræver spidse albuer, og det går hurtigt op for Tess, at hun må gøre noget særligt, hvis hun skal gøre sig håb om at blive taget alvorligt. Ikke mindst da hun opdager, at hendes kvindelige chef pønser på at stjæle en af hendes bedste ideer.

For ni år siden aftalte Julianne med sin bedste ven og ekskæreste, Michael, at de ville gifte sig, hvis ingen af dem havde fundet den eneste ene, når de fyldte 28. Nu har Michael friet. ikke til Julianne, men til Kimberley. Julianne opdager pludselig, at hun aldrig har elsket andre end Michael, og at hun er villig til at gå rigtigt langt og falde rigtigt dybt for at forpurre 'årets bryllup' i Chicago.