I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

Halvbrødrene Johnny og Charlie sendes på en hemmelig mission for at afsløre bagmændene bag gangstervældet, der har bredt sig i Floridas sports og spille miljø. Lige eller ulige er som parrets øvrige film en hurtig og kontant komedie med masser af action og situationskomik. Og det hele er selvfølgelig krydret med de berømte øretæveuddelinger, når parret i fællesskab kommer i konflikt med en større flok banditter.

Ejendomsmægleren Peter skal giftes, men han mangler en forlover for han har slet ingen venner. Den kommende brud begynder at undre sig lidt, og derfor må Peter i lynets hast finde sig en rigtig ven, der kan stille op ved alteret. Efter et par uheldige 'dates' med mulige venner, så møder Peter drengerøven Sydney, og et venskab er født. Men gider man giftes, når man har fundet en rigtig ven?

To flinke fyre, bryderen Charlie Smith og ismanden Sonny, bliver af en lokal gangsterboss, Don Angelo, fejlagtigt taget for at være to dødsensfarlige gangsterhåndlangere. For at redde deres skind begynder Charlie og Sonny at arbejde for Don Angelo, men kun en række heldige tilfælde sørger for, at de godhjertede fyre ikke bliver afsløret. Da maskerne endelig falder, må Charlie og Sonny til gengæld slås for deres liv, samtidig med at politiet fører en nådesløs krig imod gangsterne

Bud Graciano alias Bulldozer er tidligere bokser, der nu hygger sig som kaptajn på et skib, men da skibet skal hugges op, må han lede efter et andet job. En dag redder han en boksemanager fra en alvorlig gang tæv og afslører herved sine evner som bokser. Han bliver prompte hyret, da manageren mangler en træner. Bud får overtalt en ung mand, der mangler penge til sit bryllup, til at gå i skarp træning. Snart skal der deles øretæver ud, og Bud bliver selvfølgelig også nødt til selv at give en hånd med.

Newyorkeren Harvey er havnet i sit livs nedtur. Han er på nippet til at miste sit job, og da han tager til London til sin datters bryllup, fortæller hun, at hun vil føres til alters af sin stedfar - ikke af Harvey. Harvey drukner sine sorger i en halvtom lufthavnsbar. Her møder han Kate. Hun er lige så ensom som Harvey, men er hun parat til at tage en chance?

Flatfoot bliver sat på sit livs opgave. Stærkt presset af CIA tager han til Bangkok for at klemme livet ud af "Bossen", den stærkt bevogtede chef for gigantiske smugleroperationer - Og så starter fyrværkeriet. Efter at have stukket samtlige af Thailands elite thai-boksere en blodtud, følger Flatfoot sporet videre til Hong Kong, hvor "Bossen" har sit hovedkvarter. Her venter en "velkomstkomité" af KungFu krigere og samurai'er. Efter at have sendt hele komiteen til gibs- og respirator-behandling, bliver Flatfoot smidt ud af Hong Kong - for at forstyrre freden - Flatfoot møder en CIA-agent, der arbejder på samme sag. Endelig har han fundet en effektiv partner, og sammen spiller de "tennis" med den sidste del af "Bossens" livvagter...

Den brovtende gangster Vinnie bliver sat i vidnesbeskyttelse i forstaderne, og den vattede FBI agent Barney bliver hans kontaktperson. Men Vinnie er ikke så let at holde skjult, og opbygger snart en profil i det lille miljø.

Det kan være svært nok at holde en god jul, uden at der bliver lagt et bryllup oveni. Men det er netop det, der venter Jennifer Ortiz, som føler sig presset til at spille rollen som "den perfekte brud".

Familien Fizpatrick er af irsk afstamning, katolske, rebelske og krakilske. Siden de var små, har faderen konstant løst sønnernes uenigheder ved at lade dem bokse i baghaven. Nu er de voksne, men til trods for deres forskellige karrierevalg er de stadig lige konkurrerende over for hinanden. Mickey er efter en brudt forlovelse blevet taxachauffør, mens Francis tjener bunker af penge på Wall Street. En dag svæver den smukke Hope ind i Mickeys taxa, og som det tit kan ske, når taxameteret kører, gifter de sig 24 timer senere. Francis, der udadtil lever et perfekt liv, er gift med den smukke Renee, men har også en seriøs affære med Mickeys eks-forlovede, Heather. Hun har en succesrig karriere, men Mickey fandt i sin tid ud af, at hun finansierede sin collegeuddannelse ved at tage sig rigtig, rigtig pænt af ældre gentlemen med kontoen i orden.

Egentlig vil Gavilan og Calden slet ikke være pansere. Den ene vil hellere være ejendomsmægler. Den anden vil undervise i yoga. Men man skal jo have smør på brødet, så da en gruppe rappere bliver myrdet får de to sagen. Inden længe falder mistanken på gruppens pladeselskab.