Den forkælede Ellie Andrewsstikker af fra sin millionærfar, der vil gøre alt for at forhindre hende i at gifte sig med en uduelig playboy. På vej til New York støder Ellie på den arbejdsløse journalist Peter Warne. Da deres bus bryder sammen, drager det brokkende par ud på et vanvittigt eventyr på tommelfinger. Peter håber på at kunne forvandle den fortrolige historie om deres vanvittige rejse til et reporterjob. Men problemerne vokser, da den flygtede arving og journalisten forelsker sig!

Soldaten Adrien får orlov, så han sætter kurs mod Paris for at se sin kæreste. Desværre bliver hun bortført for øjnene af ham af et par indianere, der tror, at hun kan føre dem til en enorm skat. Adrien optager straks forfølgelse, og det sender ham ud på et vildt eventyr, der bringer ham til både Rio og Amazonjunglen.

Professor Marcus har planer om at røve to armerede pengetransporter ved hjælp af en bande småkriminelle. De kender ikke hinanden, men slår sig sammen for at udføre det aktuelle kup. De udarbejder strategien for kuppet på første sal i en herskabsvilla, der ejes af Mrs. Louisa Wilberforce - en temmelig excentrisk ældre dame, som tror, at Professor Marcus og hans "venner" er medlemmer af et orkester og samles dagligt for at øve sig.

Advokaten Archie forelsker sig og smider mere end parykken for den sexede tyv Wanda, som kan charmere bukserne af hvem som helst! For at gøre det hele meget værre, har Wanda allerede indsmigret sig hos sin medsammensvorne Otto. En små dum intellektuel psykopat, der tror at London Underground er en politisk bevægelse!!! I mellemtiden skuler Otto til håndlangeren Ken, en dyreelskende hundemassemorder, som er forelsket i en fisk….der hedder Wanda. Kan du se det for dig? Fisken de kaldte Wanda er en britisk perle af en komedie der indtager pladsen som en af firsernes sjoveste romantiske komedier.

Dom og Yas, har begge været igennem et brud, og finder sammen på en begivenhedsrig dag i London.

Så har man hørt det med! Den verdensberømte Sherlock Holmes var i virkeligheden blot en stråmand for dr. Watson. Den gode doktor var nemlig geniet bag samtlige opklaringer, ligesom han forfattede de siden så elskede bøger om mesterdetektiven fra Baker Street. Men efter at have fyret den umulius, der giver den i rollen som Holmes, må Watson sande, at han ikke kan holde myten i hævd på egen hånd.

Francis Bigger, en berygtet svindler, bliver efter et fald indlagt på hospitalet, under Dr. Tinkles beskyttende blik. Snart bliver hospitalet vendt på den anden ende.

I en lille konservativ engelsk flække bliver byrådet enige om at der trænger til en ansigtsløftning, så man beslutter at arrangere en skønhedskonkurrence for at få gang i sagerne.