Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..

Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.

Den unge Harold er besat af død, falske selvmord og at besøge fremmedes begravelser. Ved et tilfælde møder han den næsten firs-årige Maude, som også besøger fremmedes begravelser, men som en bekræftelse af livet.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

Dramaet 'The Farewell' handler om en kinesisk familie, hvoraf den ene del bor i USA, mens den anden lever i Kina. Her bl.a. familiens bedstemor Nai Nai, der bliver diagnosticeret med kræft, hvilket kun giver hende kort tid tilbage at leve i. Familien i USA rejser derfor tilbage til Kina under påskud af at deltage i et bryllup. I virkeligheden er det dog for at være sammen med Nai Nai i hendes sidste dage. Dog uden at nogen fortæller bedstemoren, at hendes dage er talte. For barnebarnet Billi, der rejser fra New York til Kina, bliver forsøget med at navigere i løgnen en svær opgave. Med et ben i hver kultur, skal hun nu respektere familiens ønske, med samtidig også være tro over sig selv og hendes elskede bedstemor.

Les Aventures de Rabbi Jacob er kendt som komedien, der trækker flest grin ud af sit publikum pr. minut, og betragtes af mange som Louis de Funès' bedste film. Denne holdning delte Golden Globe-juryen, da de nominerede filmen som "Bedste udenlandske film" - en ellers sjælden ære for en komedie. Legendariske Gérard Oury styrer med sikker hånd denne hysteriske historie, hvor vores spradebasse spiller den racistiske direktør Victor Pivert. På vej mod sin datters bryllup kidnappes han af en arabisk guerillaleder på flugt, og for ikke at blive dræbt må de stjæle tøj og identitet fra to berømte rabbinere. Jaget af terrorister, politi og de ægte rabbinere, skrues tempoet op i en grad, så mavemusklerne er sikre på at blive strammet op i latterkramper.

William Parrish er en ekstremt rig og magtfuld mand, der står i spidsen for et verdensomspændende multimedieimperium. På trods af tabet af sin højt elskede kone er William tilfreds med sit liv, og han har et meget tæt forhold til sine to døtre, Allison og Susan. En aften begynder William at vise symptomer på et alvorligt hjerteanfald og får besøg af en mystisk fremmed, Joe Black. Joe er i virkeligheden en dødsengel, der har taget skikkelse som en mand for at besøge William.

Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.