Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Fuldstændig ureglementeret uniformeret og med en opførsel, som ville give selv den mest hårdhudede sergent hjerteslag, ankommer discjockeyen Adrian Cronauer til Saigon under Vietnamkrigen. Allerede den første morgen, skriger han sit "GOOD MORNING, Vietnam" fulgt op af den vildeste rockmusik, æteren over den militære radiostation nogensinde er blevet fyldt med. Hans udsendelser overskrider de officielle program regulativer med flere dagsmarcher, men snart er Adrian Cronauer blevet soldaternes idol, officerernes mareridt og civilbefolkningens mærkeligste billede af Vestens kultur...
Disse uartige briter opfører de sædvanlige smagfulde sketches med populære kropsdele og deres funktioner, krigens vidunder, fødslens mirakel og et enestående kig på, hvad der venter os i Himmelen. Der er intet, der er helligt for det respektløse Python-hold. Når du først har set deres gakkede indfald, vil livet aldrig mere helt være det samme. Det er langt ude, hudløst ærligt og en rigtig god gang spas.
Kompromisløs er kodeordet, når man skal beskrive komikeren Andy Kaufman. Han var en gudsbenådet entertainer, der så let som ingenting gled fra den ene personlighed over i den næste, uanset om det drejede sig om en Elvis-imitation, den østeuropæiske indvandre Latka Gravas (kendt fra tv-serien Taxi) eller hans utiltalende alter ego Tony Clifton. Imidlertid brød Kaufman sig ikke om at blive sat i bås og bare køre videre på sine succeser. Hans ambition var at blive verdens største entertainer. Egentlig var Kaufman forud for sin tid, da hans ironiske distance sikkert ville være gået lige ind i 1990’erne, men så havde han måske ikke vakt så stort påstyr, som han gerne ville. Filmen er et fremragende portræt af en absolut gal, og måske genial, komiker, og Jim Carrey er intet mindre end fantastisk i hovedrollen.
Russ er imagekonsulent, meget rig og næsten 40 år. Han arbejder hele tiden og ser ikke meget til sin familie. En dag opsøges han af sig selv som næsten 8 år. Besøget er uønsket, men får betydning for deres fælles liv.
Bernard og Vivian er privatdetektiver, men ikke i traditionel forstand. De løser deres klienters eksistentielle kriser, dem der holder dem oppe om natten i forundring over hvad det hele handler om.