Straffefangen Bart udnævnes til den lille hvide grænsebys første sorte politimand - i virkeligheden for at det skal blive en fiasko. Men Bart får liv i den fordrukne Waco Kid, og sammen sætter de sig for at redde Rock Ridge.

En mand er blevet forgivet og ved at han kun har ca. 24 timer tilbage at leve i. Han bruger disse sidste timer til at opklare, hvem der har villet myrde ham og hvorfor - og det bliver en gang hæsblæsende detektivarbejde, men også en sidste mulighed for et klarsyn på hans hidtil utilfredsstillende liv.

Warren "Rip" Murdock, en tidligere soldat, prøver at finde ud af, hvem der hængte hans ven Johnny op på et mord og fik ham myrdet! Sporet af hans krigskammerats mørke fortid fører Rip til Coral "Dusty" Chandler, der engang var Johnnys kæreste. Nu synger hun på en natklub, der bliver styret af den brutale gangster Martinelli. Rip får en prøve på den smukke blondines forførende charme, men bliver pludselig fanget i et kompliceret net af bedrag og fare. Er Dusty et uskyldigt pigebarn, eller er hun en dødsensfarlig sirene, der lokker Rip mod en sikker død?

Et ægtepar afventer klargøringen af et skib, i en italiensk havneby, som skal føre dem til nogle kostbare uranminer i Afrika, som flere andre også viser interesse for.

Du bydes velkommen til fremtidens busrejse, der foregår ombord på den gigantiske, megalange, 2-delte, 2-dækker ATOMDREVNE bus Cyclops! Bussens jomfrurejse skal vise sig at blive en højdramatisk tur, hvor alt hvad der kan gå galt, går galt, og hvor alt hvad der ikke kan gå galt, også går galt. Det er alt for galt!

Beavis & Butthead er velopdragne søndagsskole-elever, South Park en flok visne spejderdrenge og Team America, aner ikke en skid om at sparke røv. Men det her... det er the real thing! Beklager venner. Vi er fucked. Et alt for stort stykke sten har sat kurs mod vores hjørne af Mælkevejen og vil i løbet af få dage klaske lige op i røven (det var ordet igen) på os. Armageddon. End of Days. Slut prut finale. For at redde føromtalte røv sender mennesket de bedste, vi har. Desværre er de bedste ikke ret gode! Øh... rockbandet Mötley Crüe med bad boy Tommy Lee i spidsen er for resten også blevet rodet ind i handlingen. Sygt!

Året er år 55 f.Kr. og de mægtige Romere har fået øje på en lille ø ved det Europæiske kontinent, og den vil de have fingre i. Tre usædvanlige søstre bliver nu udpeget til at forsvare deres fædreland mod slaveri. Da den ene af pigerne tages til fange, drager de andre ”i krig” for at befri hende. Det viser sig at være en del sværere en forventet - men med gudernes og hjælp - og en stor økse! Har de måske alligevel en chance…