På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Ved De Olympiske Lege i 1972 blev de israelske atleter taget som gidsler og siden myrdet af den palæstinensiske terrorgruppe Black September. Det udviklede sig til en tragedie og som kostede 11 israelere livet. Efterfølgende rekrutterede den israelske regering en gruppe Mossad agenter, som fik til at opgave at efterspore og derefter henrette dem, der var ansvarlige for aktionen.

I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.

Tahiti 1983. Den unge Tami møder sejleren Richard. Sammen begiver de sig på vej mod San Diego på Richard's sejlbåd - uden at vide, at de har direkte kurs mod en af historiens værste orkaner. Da Tami kommer til sig selv efter stormen, opdager hun, at Richard er alvorligt såret, og at båden er ødelagt. Nu starter en desperat kamp for at overleve på det store, øde ocean.

I 'Buried' vågner Paul Conroy op levende begravet i en kasse under jorden.Paul er ikke klar til at dø, så en kamp mod alle odds for at blive reddet begynder. Med i kassen har Paul en lighter og en mobiltelefon, der er ved at løbe tør for batteri.Den unge lastbilchauffør og familiefar forsøger desperat at få kontakt til omverdenen og at forstå, hvorfor han er havnet i denne katastrofale situation, og hvem der står bag.Ilten forsvinder langsomt, men sikkert, og den ultimative kamp for overlevelse begynder.I rollen som Paul i 'Buried' ses Ryan Reynolds ('Smokin’ Aces', 'The Proposal').

CIA-agenten Evelyn Salt anklages for at være russisk spion med planer om at snigmyrde USA's præsident. Det lykkes hende at flygte, og i et hæsblæsende kapløb med tiden og med pistolkugler flyvende om ørerne må hun nu forsøge at finde den virkelige forræder og rense sit eget navn.

Fire venner er på vej gennem USA med kurs mod kysten, men det her er ikke et almindeligt road trip. Landet de bevæger sig igennem er øde og forfaldet. En dødelig virus har udryddet det meste af befolkningen. Brian (Chris Pine fra Star Trek) styrer gruppen med hård hånd og har fundet på nogle meget strenge regler for kontakt med andre mennesker. Regler, der er den eneste grund til, at de fire har holdt sig i live indtil nu. Brians bror Danny er dog ikke overbevist om Brians lederevner, og efterhånden som de nærmer sig målet begynder gruppen at bryde sammen. De bliver skødesløse og det er en dødsdom i denne nådesløse verden.

Hvert syvende år i en lille engelsk flække arrangeres en ekstraordinær turnering kaldet The Tournament. Ingen ved noget om den. Ingen vil nogensinde få noget at vide. Men den finder sted - og det er dødalvorligt! Turneringen samler de 30 bedste lejemordere fra hele verden til en blodig konkurrence, hvor det handler om at udrydde hinanden som moderne gladiatorer med byen som intetanende kulisse. Alt overføres direkte og eksklusivt via kameraer og sporingsudstyr til et rum fuld af millionærer med en lettere bizar interesse for gambling. Vinderen - last man standing - kan inkassere præmien på 30 millioner dollars.