Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.

Det er en rigtig, rigtig dårlig dag for Craig Jones. Ikke alene mister han sit job i skotøjsforretningen - men han har også svært ved at ryste sin konstant jaloux kæreste af sig. Hun vil gøre alt for at forhindre Craig i at rappe med den dejlige fitness instruktør Debbie, som tilfældigvis er den smukkeste pige i South Central. For at gøre det hele værre er Craigs ven Smokey blevet involveret i en lyssky affære... Inden solen går ned - SKAL Craig finde et job, finde vejen til Debbies hjerte, finde en udvej for sin ven Smokey og finde en måde at overleve mødet med nabolagets skræk Deebo.

Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Craigs gamle fjende fra South Central er tilbage på gaden efter to år i fængsel og vil have hævn. Craig og hans far flygter derfor ud til en af L.A's forstæder, hvor hans onkel har købt en luksus villa efter at have vundet en stor lottogevinst. Men straks efter ankomsten til den mondæne forstad vikles Craig og hans fætter Day-Day ind i den ene ubehagelige episode efter den anden og snart virker livet i >>the hood<< fuldstændig harmløst.

Musen Fievel og resten af familien Musekewitz er trætte af livet i New York, og da den luskede mis Kat E. Vræl fortæller, at vestpå lever misser og musser i fuld fordragelighed, slutter musene sig til hans vogntog. Det viser sig dog, at Vræl har planer om at indtage karavanens rejsende som museburgere. Det må Fievel naturligvis sætte en stopper for.

Cole er længe oppe og opdager, at hans hotte barnepige er med i en satanisk kult, der vil gøre alt for at få ham til at holde mund.

Travis er vestens hurtigste skytte. Hans bror Moses er stor som en bjørn, dobbelt så sur og byens mest hårdhudede bountyhunter. Da deres kære gamle mor beslutter sig for at genforene sine sønner til jul, bliver det Travis opgave at forsøge at lokke Moses hjem.

Den nørdede high school senior Dizzy Harrison har endelig været heldig - efter bevidst at blive udvist, tager han lektioner i 'badass cool' fra en straffefange og tilmelder sig en ny skole. Men kan han blive ved med listen?

Lake Placid. Stille idyllisk vand omgivet af smuk natur. En ren postkort sø. Holder du billedet for dit indre blik? Godt. Tilsæt en 10 meter lang frådende tænderklaprende monster krokodille med et hidsigt temperament, som kun overgås af dens voldsomt store appetit. Lad os sige det sådan her: turistchefen er ikke glad. Et lille hold af forskere forsøger at få svar på, hvor monsteret kommer fra og hvornår det for øvrigt er spisetid igen men alt tyder på, at de kommer til at lære krokodillen lidt for godt at kende, før de når så langt.

Det kører ikke rigtig for den 10-årige Lucas Nickle. Han har ingen venner, den lokale bølle driller og forældrene har ikke tid. Nickle lader sine frustrationer gå ud over myrene i sin baghave, som han dræber i hobetal. Det vil myrerne ikke finde sig i, så den lokale troldmandsmyre forvandler Nickle til myrestørrelse. Bøllen bliver ført for tuens domstol, hvor han bliver dømt til et liv blandt insekterne.

Burt Reynolds, Sally Field og Jackie Gleason slår sig igen sammen med udvalgte stjerner i en hæsblæsende komedie, hvor Banditten igen kommer ud på en umulig opgave. En hård politisk kamp leder til comeback for Banditten og hans vildskab. Endnu engang jages han af sin ærkefjende sherif Buford T. Justice, der stadig er besat af tanken om at få Banditten bag tremmer. Men denne gang er byttet endnu større – en gravid elefant! Og risici er værre, hændelserne hæftigere, biljagten endnu mere skrækindjagende og sejrens belønning rent bedøvende

Chevy Chase, Demi Moore, John Candy og Dan Aykroyd stiller op til vild tumult i denne skrupskøre komedie (skrevet og instrueret af Aykroyd) med endnu flere løsslupne gys end i Beetlejuice. Velkommen til Valkenvania - hvor fartfælder ikke er noget, man spøger med. En enkelt forkert frakørsel for at undgå at betale vejafgift og børseksperten Chris Thorne (Chevy Chase) og den investeringsrådgivende advokat Diane Lightson (Demi Moore) er havnet i Valkenvania. En mindre trafikforseelse og de bliver slæbt af sted af byens ordenshåndhæver Dennis (John Candy) til det kombinerede retslokale/morskabshus, hvor den 106 år gamle fredsdommer Alvin Valkenheiser (Dan Aykroyd) styrer med hård hånd. Fra asken i ilden - Nothing But Trouble (med Dan Aykroyd og John Candy i to skønne roller hver) kalder på latterbrølet.