Det er sommerferie, og Mika vender tilbage til Kaltenbach og sin elskede hest Stormy. Alt er dog ikke fryd og gammen da Kaltenbach er på randen af konkurs. For at redde skolen melder Mika sig til en ridekonkurrence, hvor vinderpræmien er en stor sum penge. Men under forberedelserne virker Stormy fraværende og galoperer endda væk fra Mika. Mika følger efter Stormy dybt ind i en nærliggende skov, og der får hun en stor og magisk overraskelse. En overraskelse som bliver til et mysterie, som Mika bare må løse, samtidig med, at hun skal forsøge at genvinde Stormys opmærksomhed, så hun kan vinde ridekonkurrencen og redde Kaltenbach hestestalden.

Da den viljestærke Lucky Prescott tvinges til at forlade sit hjem i storbyen og flytte til en lille by i vildmarken, passer hun på ingen måde ind. Men hendes tilværelse ændres for evigt, da hun får nye venner og danner et ubrydeligt bånd med den vilde præriehest Spirit. Da Spirits flok bliver indfanget af hestetyve, må Lucky, hendes veninder og deres heste begive sig ud på deres livs eventyr for at redde dem.

Den 21. december, går et af julemandens rensdyr på pension, og nu skal julemanden i sidste time finde en erstatning! Da Elliot og hans gode ven Hazel drager mod Nordpolen for at deltage i udvælgelsen af det nye rensdyr, opdager Hazel at julen er på katastrofekurs, og som om det ikke var nok, truer en ond dronning, Elliots og Hazels venner. Elliot står nu i et ubegribeligt dilemma, men hvad skal han vælge? At redde sine venner eller at følge sine drømme og redde julen?

Filmen foregår i ørkenen og fortæller om de sidste fem dage af Jesu 40 dage lange faste. Han møder en fattig familie, og en del af filmens handling viser samspillet mellem Jesus og dem. Skuespilleren Ewan McGregor spiller Jesus.