Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.

Ranchejeren John Parrish, forhenværende officer i hæren, har planer om at sælge sin ranch til naboen og flytte østpå med sin forlovede. Men naboen, krøblingen Lee Wilkenson, tilbyder en meget lav pris og bruger ufine metoder i forhandlingerne, så John får kolde fødder. Da en af hans arbejdere på ranchen bliver myrdet, flyder bægeret over, og John beslutter sig for at blive og tage kampen op. Samtidig ulmer problemerne på nabogården - Wilkensons ambitiøse kone, Martha, som i det skjulte hader sin mands handicap, har en affære med hans flotte lillebror. Men broderen har samtidig noget kørende med en sød pige fra byen. Og dermed er grunden lagt til et voldeligt opgør.

Kaptajn Ahab havde sin hvide hval at slås med, mens denne western, der egentlig ikke er nogen typisk western, beretter om selveste Wild Bill Hickok, der har nedlægningen af en hvid bisonokse som sit livs mål. I jagten på albinoudgaven af det store dyr bevæger Hickok sig igennem mange spændende landskaber og slår sig på et tidspunkt sammen med en ung indianer ved navn Crazy Horse

Jessie Lee er en desertør på flugt fra en menneskelig klapperslange. Han får brug for alt det bly, hans revolver kan spytte ud. Men i hans bælte sidder fem urørte kugler af guld - hver og en tiltænkt deres helt eget offer.