Da Paul (Reeves) vender hjem efter afslutningen af 2. Verdenskrig, føler han sig fremmedgjort over for sin kone og drager på landevejen som sælger. Her møder han den smukke Victoria (Sanchez-Gijon), der er i ulykkelige omstændigheder. Hun er på vej til sin dominerende familie, men er desperat over at være gravid uden at kunne præsentere en ægtemand. Paul tilbyder galant at spille hendes ægtemand for en kort periode, men ingen af dem er klar over, at dette møde vil ændre deres liv for altid.

Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

På en lejrtur møder Hallie sin tvillingesøster Annie for første gang. Deres forældre blev skilt, da pigerne blev født, og bosatte sig på hver sit kontinent: Hallie i USA og Annie i England. Nu får tøserne den fælles mission at få deres forældre til at finde sammen igen. Til det formål bytter Hallie og Annie identitet, og det kommer der selvfølgelig mange forviklinger ud af

Den erotisk nærværende Betty finder sin kærestes gamle kladdehæfter med en roman, som han har kasseret og glemt. Betty beslutter sig for at ruske op i det hensovende geni og give ham ro til at genoptage skriveriet. Men kan han beskytte den skrøbelige unge kvinde mod en verden, der ikke altid lever op til drømmene?

Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.

Lægen Kate Forster har en lækker hytte ved bredden af en sø. Da hun flytter, sørger hun for at få posten eftersendt og inden længe modtager hun et romantisk brev fra arkitekten Alex Burnham, der bor i hytten. Et blik på poststemplet afslører, at brevet er sendt to år inden Kate flyttede ind, men det forhindrer ikke de to i at begynde en hed korrespondance hen over et mystisk hul i tiden.

Hele kongeriget jubler da prinsesse Aurora bliver født. Alle undtagen den onde fe, som fuld af misundelse udøser en forbandelse: at prinsessen før sin 16 års fødselsdag skal stikke sig på en ten og falde i en evig søvn! Men Auroras gudmødre, de tre gode feer, bruger deres gode kræfter og får mildnet forbandelsen til at prinsessen kan vækkes til live, hvis hun får et elskovskys af en prins…

Karrierekvinden Rafi er lige blevet skilt, og med 37 år i bagagen er det biologiske ur begyndt at tikke højt. Da hun møder en 23-årig maler, og de forelsker sig, diskuterer hun tingenes tilstand med sin terapeut Lisa, der opfordrer Rafi til at kaste sig ud i affæren. Hvad Lisa - endnu - ikke ved er, at den 23-årige bejler er hendes egen søn.

Parret Owen og Hallie har kendt hinanden længe, men gør det forbi (eller måske ikke?). Samtidigt med at deres forhold når et vendepunkt, indleder Matt og Willa deres eget romantiske forhold. Det, der følger, er en morsom og dybdegående krønike om en sommer i to pars liv.

Arturo Bandini (Colin Farrell) - en fattig ung italiensk wannabee forfatter ankommer til Los Angeles med to brændende ønsker i bagagen: Han vil skrive en roman, og han vil giftes med en blondine. Den temperamentsfulde, mexicanske skønhed, servitrice Camilla Lopez (Salma Hayek), har også et stort ønske: Hun vil giftes med en rig amerikaner. Da de mødes er tiltrækningen øjeblikkelig og intens. Begge kæmper imod med næb og klør, men de drages uimodståeligt mod hinanden og indleder et gnistrede lidenskabeligt forhold fyldt med eksplosive modsætninger. Men hvad gør de nu med alle deres planer?